Morten Winge, der har været kommunaldirektør i Tårnby Kommune siden august 2019, har opsagt sin stilling og stopper i slutningen af april.
Det skriver Tårnby Kommune i en pressemeddelelse.
Morten Winge har mange års kommunal ledelseserfaring med i baggagen, herunder 11 år som kommunaldirektør. Foruden Tårnby Kommune har han været kommunaldirektør i Glostrup Kommune, direktør for børn, sundhed og social i Hørsholm Kommune samt centerchef i Københavns Kommune.
Efter de mange års som kommunal leder har han besluttet at tage en tænkepause for at finde ud af, hvad hans næste skridt skal være.
"Tårnby er efter min opfattelse godt på vej til at realisere de nye politiske ambitioner, men der er også økonomiske og organisatoriske udfordringer, der skal løses i den nærmeste fremtid. Min egen vurdering er, at der er brug for en anden profil til at løfte de opgaver i et fremadrettet perspektiv," siger Morten Winge i pressemeddelelsen.
Tidsplanen og processen for at finde en ny kommunaldirektør vil blive fremlagt på næste økonomiudvalgsmøde. Planen er, at en ny kommunaldirektør kan tiltræde til august.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dagtilbudsleder: Hvis debatten om genetik flytter ind i børnehaven, får det konsekvenser for børnene
- Børnepsykolog stiller dyster diagnose af dagtilbud: "Alarmerende"
- Dagtilbudsleder: Det går ud over fællesskabet, når hensynet til det enkelte barn fylder for meget


















