Debat

Trivselsvejleder: Sænk tempoet og sæt livskundskab på skoleskemaet

Skyndte vi os bare en lille smule mindre, ville vi have mere tid til at kigge op, møde en andens blik, gengælde en fremmedes smil og være opmærksomme på hinandens ve og vel. Det er vel det, livet i sidste ende handler om, skriver Anne Mette Fredslund Kristensen.

Jeg har mange unge forbi mit kontor. Unge, der føler sig utilstrækkelige, ikke gode nok, som oplever ensomhedsfølelse og tristhed. Er det en del af det at være menneske? Ja. Betyder det så, at det er pyt-ting, og de bare skal tage sig sammen? Nej, skriver Anne Mette Fredslund Kristensen.
Jeg har mange unge forbi mit kontor. Unge, der føler sig utilstrækkelige, ikke gode nok, som oplever ensomhedsfølelse og tristhed. Er det en del af det at være menneske? Ja. Betyder det så, at det er pyt-ting, og de bare skal tage sig sammen? Nej, skriver Anne Mette Fredslund Kristensen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I en tid med fokus på unges trivsel, eller måske snarere mistrivsel, vil jeg som trivselsvejleder på Danmarks tredjestørste gymnasium komme med mit input til debatten.

Fokus på unges trivsel skyldes primært, at Center for Ungdomsforskning har foretaget en undersøgelse, der viser, at 44 procent af unge mennesker mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel og sekundært nok også, at der har været valgkamp.

De forskellige politiske partier har hver deres bud på, hvad de vil stille op, og hvor mange midler de vil bruge på det. Derudover har diverse eksperter med deres forskellige baggrunde en mening om, hvor årsagen til den høje grad af mistrivsel skal findes.

I mit daglige arbejde, der består af såvel mange trivselssamtaler med gymnasieelever samt trivselsindsatser i gymnasieklasser, vil jeg gerne bidrage med, hvad jeg ser og komme med et par idéer.

Fokus på trivsel

I min hverdag har jeg mange unge mennesker forbi mit kontor. Unge mennesker, der føler sig utilstrækkelige, ikke gode nok, som oplever ensomhedsfølelse og tristhed. Er det en del af det at være menneske? Ja. Betyder det så, at det er pyt-ting, og de bare skal tage sig sammen? Nej.

Vi skal have meget mere fokus på at skabe trivsel end på at undgå mistrivsel

Anne Mette Fredslund Kristensen
Trivselsvejleder, Rosborg Gymnasium & HF

Jeg bemærker også, at frygten for at fejle fylder meget. Det at skulle fremlægge foran sine klassekammerater er blevet et issue for mange, ja selv det at markere i timerne hører jeg meget ofte, er en overvindelse. Flere og flere har udfordringer i forhold til eksamener, især de mundtlige, og følelsen af aldrig helt at kunne præstere godt nok er blevet en trofast følgesvend for mange.

Et af de bud, der er kommet, er, at én af årsagerne til mistrivslen er, at vi hele tiden spørger de unge mennesker om, hvordan de har det. Betyder det så, at hvis vi bare lader være med at spørge dem, så har de det godt? Nej vel? Det synspunkt synes jeg faktisk ikke, vi kan være bekendt.

Så hvad er mit ærinde? Det er, at vi skal tage det alvorligt. Det er, at vi skal have meget mere fokus på at skabe trivsel end på at undgå mistrivsel. Og hvordan skaber vi ikke bare en skole, men et samfund hvor vi som mennesker i udgangspunktet trives, behandler hinanden ordentligt både ansigt til ansigt og i den digitale verden, hvor der er plads til, at vi tør fejle, tør være uperfekte og har modet til at være os selv?

Vi skal lære af fortidens fejl

Vi kan bruge masser af tid på at diskutere, hvad der gik galt. Var det hele inklusions-tanken, der fejlede? Er det nedskæringer og besparelser i dagtilbud og i vores folkeskole. For få hænder, for mange utilpassede børn i klasserne? For lang ventetid i psykiatrien? Alt for meget mobil og skærmtid, sociale medier, for stort pres i uddannelsessystemet?

Vi kan ikke fikse bagud, vi kan ikke ændre på det, der er sket, men vi kan lære af det

Anne Mette Fredslund Kristensen
Trivselsvejleder, Rosborg Gymnasium & HF

Tja måske lidt af det hele i én stor pærevælling. Men vi kan ikke fikse bagud, vi kan ikke ændre på det, der er sket, men vi kan lære af det.

Det gør vi efter min bedste overbevisning ikke ved lappeløsninger, som at smide millioner af kroner på gratis psykologhjælp efter de unge. Eller ved at lade være med at spørge dem om, hvordan de har det. Eller ved at fortælle dem, at de bare skal have mere robusthed. Robusthed til at udholde mere psykisk smerte? Måske det blot er en sund reaktion på noget, der ikke er helt, som det skal være.

Som tidligere folkeskolelærer, nuværende trivselsvejleder, mor til to unge mennesker og et helt almindeligt menneske kommer jeg her med nogle idéer.

Sæt tempoet ned

Sæt livskundskab på skemaet i folkeskolen – ja, leg det gerne ind allerede i daginstitutionen. Her skal børnene blive klogere på sig selv, på det at være menneske og det at være en del af et fællesskab – et forpligtende fællesskab.

Her kunne pensum være filosofi, almen dannelse, mental sundhed, relationer, kommunikation, gruppedynamikker, konflikthåndtering, færden på sociale medier og nærvær.

Sæt flere penge af til psykiatrien, men målret pengene til at udrede hurtigst muligt og giv den rette hjælp i rette tid til dem, der virkeligt har behov. Opprioritér psykiatriske skadestuer så psykisk syge og deres pårørende kan få akuthjælp, når det er nødvendigt.

Læs også

Skab mulighed for at der er flere kompetente voksne i både daginstitutioner og folkeskole og ikke mindst den fornødne tid til at være nærværende med børnene og de unge mennesker. Det kunne eksempelvis være to-lærer-ordning i indskolingen, flere pædagoger i indskoling og på mellemtrin samt mindre børnegrupper i vuggestue og børnehave.

Se lidt nærmere på UU-vejledning i folkeskolen og lad de dygtige UU-vejledere bruge tiden på folkeskolens ældste klasser. Så kan vi også lade børn være børn så længe som muligt og fritage dem for allerede i 6.klasse at skulle begynde at tage stilling til, hvilken vej de vil tage senere i livet.

Og så kan vi måske alle sammen øve os i at sætte tempoet ned – bare en smule. Du behøver ikke skynde dig med at blive voksen, at nå dit næste mål, komme igennem uddannelsessystemet eller at blive færdig med livet.

Hvis vi skyndte os bare en lille smule mindre, ville vi også have mere tid til at kigge op, møde en andens blik, gengælde en fremmedes smil og være endnu mere opmærksomme på hinandens ve og vel. Det er vel også det, livet i sidste ende handler om.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00