Unicef: Corona er den største krise for børn i Unicefs historie

Når Unicef i disse dage fejrer 75 års jubilæum, sker det på et bagtæppe af dystre tilbageskridt. Corona truer mange af de fremskridt, der er opnået for børn og risikerer at stå i vejen for opfyldelsen af verdensmålene inden 2030, skriver Jakob Colville-Ebeling.

Placeholder image
Antallet af børn, der sulter, ikke går i skole, udsættes for vold, lever i fattigdom og som tvinges ind i ægteskaber, stiger. Samtidig falder andelen, der har adgang til sundhedsydelser, vaccinationer, skolegang og et dagligt måltid, skriver Jakob Colville-Ebeling. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 75 år har Unicef hjulpet børn over hele verden. Under væbnede konflikter, naturkatastrofer og humanitære kriser har Unicefs medarbejdere været til stede. Og gennem langsigtede indsatser har de arbejdet for at sikre adgang til sundhedsydelser, rent vand, skolegang og beskyttelse til alle verdens børn.

Det er lykkedes at skabe sundere og sikrere liv for mange børn og deres familier. En af de største succeser har været udrulning af vacciner. I 1980’erne startede Unicef sammen med partnere en kampagne for at få vaccineret børn i hele verden.

I starten af 1990’erne havde 80 procent af alle verdens børn fået de mest basale vacciner, og siden er det lykkedes helt at udrydde kopper. Vaccination af verdens børn er fortsat en af Unicefs prioriteter, og i dag er vi verdens største indkøber af vacciner.

Siden 1960’erne har Unicef arbejdet for at sende alle verdens børn i skole. Sammen med andre partnere er vi nået langt, og i 2019 begyndte 87 procent af alle børn i grundskole. Vi kan især glæde os over, at flere piger end nogensinde før gik i skole i 2020 – og frem til pandemiens start faldt antallet af børneægteskaber.

Af andre store resultater kan nævnes, at flere børn oplevede deres første fødselsdag i 2020 end nogensinde tidligere. Fra 2000 til 2020 blev børnedødeligheden halveret, og mødredødeligheden faldt.

Største krise for børn i 75 år

Men alle disse hårdt tilkæmpede fremskridt for alverdens børn risikerer nu at blive slået tilbage. Covid-19 har sat gang i en negativ spiral, der truer de fremskridt, som Unicef har kæmpet for de seneste 75 år. Og som risikerer at stå i vejen for opfyldelsen af FN’s Verdensmål inden 2030.

Vi står åbenlyst ved en skillevej, hvor verdens ledere igen må stå sammen om at løse krisen. Hvis ikke det lykkes, vil de marginaliserede og udsatte børn igen blive ramt hårdest.

Jakob Colville-Ebeling, direktør for kommunikation, int. programmer og public affairs, Unicef Danmark

Antallet af børn, der sulter, ikke går i skole, udsættes for vold, lever i fattigdom og som tvinges ind i ægteskaber, stiger. Samtidig falder andelen af børn, der har adgang til sundhedsydelser, vaccinationer, skolegang og et dagligt måltid mad.

I forbindelse med jubilæet har vi i Unicef sat tal på de tilbageskridt, som vi har set under covid-19. Og det er skræmmende tal.

Yderligere 100 millioner børn er sendt ud i fattigdom, og over 23 millioner børn fik i 2020 ikke de basale vacciner mod for eksempel polio og mæslinger. Det er en stigning på næsten fire millioner sammenlignet med 2019 og det højeste antal i 11 år.

Det er på baggrund af disse dystre tal, at Unicef ikke tøver med at kalde covid-19 for den største krise for børn i organisationens 75 års historie.

Vi står ved en skillevej

Da Unicef blev stiftet for 75 år siden, var det også på et bagtæppe af fattigdom og sult. Det var efter afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor Europa og Japan lå i ruiner. Verdens ledere viste dengang handling, og sammen stiftede de Unicef som en akut, midlertidig indsats med mad og medicin til efterkrigstiden nødlidende børn i Europa og Japan.

Siden blev organisationen gjort permanent, da krisen efter krigen blev afløst af behov for hjælp til børn i andre dele af verden.

I lighed med situationen efter Anden Verdenskrig har covid-19 kastet verden ud i en global krise. Og pandemien er end ikke tidens eneste store trussel mod børn. Også klimakrisen udfordrer børns basale rettigheder som f.eks. adgang til skolegang, lægehjælp og rent vand.

Omtrent en milliard børn – knap halvdelen af alle verdens børn – bor i et land, hvor de er i ekstremt høj risiko for at blive ramt af de voldsomme klima- og miljøfænomener, der følger i kølvandet på den globale opvarmning.

Vi står åbenlyst ved en skillevej, hvor verdens ledere igen må stå sammen om at løse krisen. Hvis ikke det lykkes, vil de marginaliserede og udsatte børn igen blive ramt hårdest.

Under FN’s generalforsamling i september sagde FN’s generalsekretær, António Guterres: ”Jeg er her for at slå alarm. Verden skal vågne op. Vi er på kanten af en afgrund – og vi bevæger os i den forkerte retning. Vores verden har aldrig været mere truet – eller mere opdelt.”

Når vi i disse dage fejrer Unicefs 75 års jubilæum, skal vi gøre status over de udfordringer, der ligger forude. Unicef vil fortsat stræbe efter at skabe en verden, hvor alle børns rettigheder håndhæves, og hvor de har mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Men det kræver, at regeringer, civilsamfund og erhvervslivet også påtager sig et ansvar. Kun sammen kan vi bygge videre og sikre de resultater, som vi gennem 75 år har opnået for verdens børn.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser