Skal lærere og pædagoger blive klædt på til at håndtere børns mistrivsel i fattigdom?

Lærere og pædagoger spiller en afgørende rolle i at skabe en folkeskole, hvor alle børn har adgang til gode og sunde fællesskaber.

Trivselskommissionen peger i sin afrapportering på, at børn og unges trivsel kan styrkes ved at skabe et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for alle. Dette vil også omfatte børn fra en lavere socioøkonomiske baggrund, som Trivselskommissionen bemærker i højere grad rammes af mistrivsel end børn fra højere socioøkonomiske baggrunde.

Med aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram har vi givet mulighed for, at kommunerne kan prioritere op mod 200 mio. kr. årligt til materialer og kompetenceudvikling lokalt i tillæg til kommunernes eksisterende forpligtelser til kompetenceudvikling af pædagogisk personale. Derudover har vi afsat 155 millioner kroner årligt fra skoleåret 2025/2026 til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne. Så kommunerne fx kan styrke den lokale praksisnære kompetenceudvikling ved, at PPR-medarbejdere rykker tættere på skolernes praksis og sparer direkte med lærere og pædagoger.

Regeringen har desuden afsat ca. 40 mio. kr. til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner, hvor eleverne har størst udfordringer med det faglige niveau i dansk og matematik.

Med Aftale om finansloven for 2026 er der afsat 30 mio. kr. årligt i 20262029 til opfølgende initiativer i regi af den nationale handlingsplan for børn og unge i langvarigt bekymrende fravær og til etablering af et videnscenter for ufrivilligt skolefravær, som skal understøtte kommunerne og skoler ift. at kunne hjælpe elever med langvarigt ufrivilligt fravær tilbage i skole. Det, tror jeg også, kan komme denne målgruppe til gode.

Jeg vil dog bemærke, at kommunerne har finansieringsansvaret for folkeskolen samt arbejdsgiveransvaret for personalet. Det omfatter også, at kommunerne har ansvaret for at sikre, at lærerne har de rette kvalifikationer. Med andre ord er det kommunerne, der har det generelle ansvar med hensyn til at sikre, at det pædagogiske personale er klædt på til at håndtere børns mistrivsel.

Regeringen har sammen med KL i Aftale om kommunernes økonomi for 2025 sørget for, at der bedre mulighed for det ved at løfte kommunernes serviceramme med 3,4 mia. kr.

Hvad angår formel uddannelse og efteruddannelse af lærere og pædagoger har jeg indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der oplyser følgende:

”Alle lærerstuderende skal gennemføre faget Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik.

Faget har blandt andet som mål at give den studerende kompetence til at kunne iagttage og handle i forhold til børn og unge i forskellige livs- og læringssituationer med inddragelse af børns perspektiver. Derudover sigter faget på at klæde den studerende på til at kunne indgå i skole-hjem-samarbejde og i et tværprofessionelt samarbejde, herunder aktivt bidrage til beskrivelser af børn og unge og foretage underretninger. Fagets undervisning og integrerede praktik indeholder områder såsom: Børn og unges udvikling, trivsel og identitetsdannelse, herunder resiliens og socialiseringskategorier som køn, etnicitet og social baggrund.

Alle pædagogstuderende skal gennemføre uddannelsens grundfaglighed, der klæder de studerende på til blandt andet at kunne imødekomme børn, unge og voksnes forudsætninger samt udvikling. De studerende klædes på til fagligt at kunne begrunde pædagogisk arbejde i relation til blandt andet samfundsmæssig sammenhæng, herunder tidlig opsporing og identifikation af pædagogiske problemstillinger i relation til børns forskellige livsbetingelser. Desuden klædes de studerende på til at kunne identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis, samt indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder.

På pædagoguddannelsen er der desuden tre specialiseringer, hvor der i alle specialiseringer indgår elementer, der klæder de studerende på til arbejdet med børn, unge og voksne i udsatte positioner.

Hvad angår formel efteruddannelse, findes der flere diplomuddannelser, som retter sig mod lærere og pædagoger. Eksempelvis Diplomuddannelsen i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde, hvor den studerende blandt andet får kompetencer til at arbejde med familier i udsatte positioner. Desuden kan nævnes Den sociale diplomuddannelse, som blandt andet indeholder modulet Tværprofessionelt samarbejde i relation til udsatte børn og unge.”