I hvilket omfang understøttes en "normkritisk pædagogik"?

Jeg mener ikke, at skolen skal nedbryde normer. Men skolen skal selvfølgelig arbejde for at modvirke fordomme. Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, at skolen skal gøre eleverne ”fortrolige med dansk kultur og historie”. Det handler om, at eleverne skal slå rødder i Danmark og kende til vores fælles kulturarv, traditioner og værdier. Her har folkeskolen en vigtig rolle. I en tid, hvor nogle oplever, at der er blevet længere imellem rig og fattig, danskere og indvandrere samt land og by, er det ekstra vigtigt, at folkeskolen arbejder med at samle os om det, der er vores fælles kultur og historie.

Det fremgår dog også af formålsparagraffen, at skolen skal bygge på ”åndsfrihed, lighed og demokrati”. Det indebærer blandt andet, at eleverne skal lære at respektere hinanden, herunder retten til at være anderledes. Fællesskabet skal kunne rumme elever, der afviger fra normen.

I forhold til ministeriets arbejde gælder det, at Børne- og Undervisningsministeriet stiller vejlednings- og inspirationsmaterialer til rådighed for lærerne på ministeriets digitale læringsportal emu.dk. Disse materialer er udarbejdet i regi af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

I forhold til hvorvidt styrelsernes konkret understøtter en normkritisk pædagogik, har jeg indhentet svarbidrag fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Styrelsen for IT og Læring (STIL), som oplyser følgende:

”Styrelsen for Undervisning og Kvalitets generelle vejledning og understøttelse af sektoren tager udgangspunkt i vidensbaseret materiale og vægter forskellige faglige tilgange. De forskellige faglige tilgange dækker for udvalgte emner også over en normkritisk tilgang, jf. eksempler nedenfor. En sådan tilgang kan bl.a. have til formål at styrke de fagprofessionelles opmærksomhed på udbredte gældende normer i samfundet, samt at kunne forholde sig kritisk til betydningen af disse på skolen - både i og uden for klasserummet.

Overordnet set fylder den normkritiske tilgang kun en meget begrænset del af styrelsens samlede understøttelse af sektoren.

Under satspuljeprojektet, “Satspuljeinitiativet om forebyggelse af radikalisering og negativ social kontrol i dagtilbud, fritidstilbud, grundskolen og ungdomsuddannelserne”, 2017-2020 udviklede STUK bl.a. materialet ”Normer på spil i undervisningen” og gennemførte en række workshops for fagprofessionelle. Formålet var at styrke deres evne til at identificere ubevidste og potentielt negative normer i læringsmiljøer – og at give redskaber til at udfordre og ændre disse normer, så nye inkluderende fællesskaber kan opbygges. Materialet har efterfølgende været brugt i rådgivningsforløb i forbindelse med Handlingsplan mod antisemitisme.

På folkeskoleområdet omfatter Fælles Mål for det obligatoriske emne Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF) bl.a. kompetenceområdet ”køn, krop og seksualitet”.

Her fremgår det, af det bindende kompetencemål efter 9. klassetrin, at ”eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv”.

Folkeskoleforligskredsen har besluttet, at de obligatoriske emner, herunder SSF, udgår som selvstændige fagområder i folkeskolen. Folkeskoleforligskredsen har med Aftale om Fagfornyelsen af den 6. februar 2025 understreget, at forligskredsen ønsker, at der fortsat er fokus på seksualundervisning, og derfor ønsker, at fagudvalgene for dansk, natur/teknologi, biologi og historie forholder sig til relevant indhold fra SSF i deres videre arbejde. Dette vil således indgå, når forligskredsen i 2026 ser de revidere udkast til de nye fagplaner.

På dagtilbudsområdet udviklede STUK som initiativ under ”Plads til forskellighed i fællesskabet” (LGBT+-handlingsplan 2022-2025) i 2024 et inspirationsmateriale om ’Mangfoldige legefællesskaber i dagtilbud’, hvori begrebet ”normrefleksiv praksis” nævnes. Materialet er målrettet pædagogiske ledere og kommunale konsulenter og har til formål at inspirere til at planlægge, afvikle og følge op på et fagligt forløb om mangfoldighed og lige deltagelsesmuligheder i legen i dagtilbud. Inspirationsmaterialet kobler sig til den styrkede pædagogiske læreplans temaer om hhv. barnets alsidige personlige udvikling og barnets sociale udvikling”.

Styrelsen for IT og Læring oplyser, at begrebet normkritisk pædagogik ikke er relevant i forhold til STILs arbejdsområde.