Bliv abonnent
Annonce
Theresa Berg Andersen
svarer
Mattias Tesfaye

Hvordan forholder ministeren sig til, at kommuner har snydt med deres normeringer?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 553

Hvordan forholder ministeren sig til det af Børn&Unge afslørede lovbrud, hvor flere kommuner har snydt med deres normeringer, og børnene dermed er blevet snydt for flere voksne i daginstitutionerne?

Skriftlig begrundelse:
Spørgsmålet er stillet på baggrund af artiklen "Lovbrud afsløret: Flere kommuner har snydt med deres normeringer" af 4. februar 2026, som kan ses på bupl.dk

Svar fra mandag den 1. januar 1900

Vi har jo indført minimumsnormeringer blandt andet i et samarbejde mellem SF og Socialdemokratiet, fordi det er et væsentligt element i at sikre kvalitet for børnene i vuggestuer og børnehaver, og vi skal selvfølgelig kunne stole på, at normeringerne i daginstitutionerne er korrekte. Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at kommunerne selvfølgelig er forpligtet til at efterleve de regler, der gælder. Det gælder reglerne for minimumsnormeringer såvel som de andre regler, der er på dagtilbudsområdet.

Kommunerne har ansvaret for, at daginstitutionerne er registreret korrekt, og at de oplysninger, der ligger til grund for Danmarks Statistiks opgørelse af normeringerne, dermed er korrekte. Børne- og Undervisningsministeriet har kontaktet de kommuner, hvor registreringerne har givet anledning til spørgsmål, og jeg forventer derfor, at kommuner, hvor der er konstateret fejl eller uklarheder, følger op og får forholdene bragt i orden hurtigst muligt.

Konkret for Guldborgsund Kommune, som har konstateret en fejl i registreringen af en af deres institutioner, medfører omregistreringen, at kommunen ifølge Danmarks Statistiks normeringsopgørelser ikke levede op til normeringskravet og dermed lovgivningen i 2024. Det ser vi selvfølgelig med stor alvor på i Børne- og Undervisningsministeriet, for lovgivningen skal overholdes. Vi har derfor bedt Kommunernes Landsforening om at følge op over for Guldborgsund Kommune og indsende oplysninger i et opfølgende notat til ministeriet senest 6. marts, altså om få dage. Det er samme proces som for de øvrige 13 kommuner, som heller ikke levede op til minimumsnormeringerne i 2024, og som Folketinget har modtaget redegørelse for.

Jeg skal selvfølgelig også nok sørge for, at orientere Folketinget, altså Børne- og Undervisningsudvalget, når jeg har modtaget det opfølgende notat fra Kommunernes Landsforening. 

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026