Bygherrer: Vi skal bruge verdensmålene som ramme for byggeriet

DEBAT: Målsætningen om 70 procent reduktion af CO2-udledningen kræver, at vi igangsætter en hidtil uset grad af innovation og nytænkning i byggeriet. Verdensmålene bør være rettesnor og lede forandringerne i den rigtige retning, skriver Henrik L. Bang.

Af Henrik L. Bang
Direktør i Bygherreforeningen

Byggeriet er for alvor blevet inviteret indenfor i klimakampen af landets politikere. Det er gået op for vores omgivelser, at ikke alene er hele 80 procent af landets samlede nationalformue på 6.200 milliarder kroner bundet i det byggede miljø i form af bygninger, veje og anlæg; branchen sætter også sine tydelige spor i et samlet klimaregnskab.

På europæisk plan står byggeriet for eksempel for 40 procent af al materialeforbrug og 40 procent af energiforbruget. En betydelig reduktion af CO2-udledningen og ressourceforbruget kan slet ikke lade sig gøre, uden at byggeriet bidrager væsentligt. 

Men vi står over for en kæmpe udfordring. Særligt fordi byggeriet traditionelt har haft svært ved innovation og udvikling. Byggeprojekter består af langstrakte processer, hvor et væld af aktører, leverandører og underleverandører arbejder fragmenteret på kryds og tværs.

Det gør det ekstra svært at gennemføre forandring, som ændrer på traditionelle arbejdsgange, uden også at risikere at kompromittere kvaliteten, tidsplanen og måske den samlede økonomi.

Bæredygtighed udfordrer samarbejdet
Problemet er nemlig, at nye bæredygtige løsninger ofte rykker på samarbejdsformer. Det vil udfordre den gængse værdikæde, når man i højere grad skal genanvende materialer eller indarbejde nye grønne løsninger.

Vi har for eksempel medlemmer, som eksperimenterer med cirkulære modeller. Herfra er tilbagemeldingen, at deres bæredygtige ambitioner udleves på trods. Der efterlyses rammevilkår og en klar fælles strategisk retning, der matcher den nødvendige udvikling.

Vi mener, at det er afgørende, at landets politikere i en kommende klimahandlingsplan og national bæredygtighedsstrategi for byggeriet tænker bredt i forhold til at skabe de rette incitamenter til kloge, grønne og cirkulære investeringsbeslutninger.

Desuden skal der sikres en større frihed i rammebetingelserne til at eksperimentere med nye samarbejdsprocesser, der kan sikre både kvaliteten og businesscasen for den bygherre eller bygningsejer, der skal investere.

Bæredygtigt byggeri koster ekstra
Den forrige regering initierede en række initiativer, der bør følges til dørs. Det gælder blandt andet udviklingen af en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet samt strategierne for digitalisering af byggeriet og for cirkulær økonomi. Alle tre tiltag kan bidrage væsentligt til den grønne omstilling. Men da innovation og bæredygtighed udfordrer den traditionelle byggeproces, bør nye tiltag også handle om, hvordan byggeriets processer kan tilpasses og udvikles.

Desuden må politikerne erkende, at bæredygtigt byggeri kan koste ekstra på kort sigt. Det er derfor afgørende, at vi ikke som nu adskiller udgifter til opførelse af et byggeri fra driftsøkonomien og den værdiskabelse, byggeriet skaber på sigt.

For eksempel bør udgifterne til renovering af en skole modsvare den værdi, som skolen kan skabe som følge af bedre indeklima og indlæring hos børnene, bedre udnyttelse af kvadratmeterne og materialeressourcerne, værdien for lokalsamfundet og så videre. Med andre ord skal vi have flere incitamenter sat i spil i forhold til totaløkonomisk tænkning.

Brug FN’s verdensmål som ramme
Sidst men ikke mindst bør de store klimaambitioner betyde, at byggeriet får frihed til at arbejde med flere bundlinjer end blot de økonomiske. Vi mener, at FN’s 17 verdensmål har potentiale til at blive den fælles referenceramme i byggeriet. For vores medlemmer kan målene bruges både i forhold til at afstemme forventninger i egen organisation og med politiske baglande, men i lige så høj grad med brugerne.

Verdensmålene er nøglen til at sikre strategisk retning, men også til at stille bedre krav i forbindelse med konkrete projekter. 

FN’s verdensmål afspejler en kompleks virkelighed, hvor mange faktorer påvirker i hinanden. Ligesom byggeriet griber ind i resten af samfundet. Ingen tvivl om, at igangsætteren af byggeri, nemlig bygherren, har et ansvar for at gå forrest i forhold til at definere målene med vores byggeri og byggeproces. Landets bygherrer står bag igangsættelsen af byggeri for tocifrede milliardbeløb og har som muskuløs indkøber gode muligheder for at udstikke en nye retning.

Det skal vi gøre samtidig med, at politikerne sikrer gode rammevilkår i den kommende klimahandlingsplan og bæredygtighedsstrategi for byggeriet.

Forrige artikel EL-borgmester: Socialdemokratiet har fået venstrefløjens boligpolitik galt i halsen EL-borgmester: Socialdemokratiet har fået venstrefløjens boligpolitik galt i halsen Næste artikel Boligudvikler til politikere: Inkludér byggebranchen i den nye klimalov Boligudvikler til politikere: Inkludér byggebranchen i den nye klimalov
Ny debat: Hvordan ser fremtidens smarte byer ud?

Ny debat: Hvordan ser fremtidens smarte byer ud?

NY DEBAT: Forskellige former for teknologi skal gøre byerne mere tilgængelige for borgerne. Men hvilken rolle spiller teknologien egentlig i fremtidens smart cities, og hvordan løses de etiske problemstillinger? Det sætter Altinget By og Bolig til debat.