Jeppe Mikkelsen forlader Folketinget efter næste valg. Det skriver han på sin Facebook-profil.
"Det har været en svær beslutning, for jeg er ikke færdig med at være politiker. Jeg tror faktisk, jeg skal være politiker rigtig mange år af mit liv. Men mit liv er meget langt, og jeg bliver nødt til at prøve kræfter med andre udfordringer også. Jeg skal kunne andet end det politiske håndværk. Derfor er det tid til en pause fra Christiansborg og omegn," skriver Jeppe Mikkelsen.
Jeppe Mikkelsen har været medlem af Folketinget siden valget i 2011, hvor han har været retsordfører, folkeoplysningsordfører og friskole- og efterskoleordfører samt it-ordfører.
Han har været formand for og stifter af Radikal Ungdom Horsens og Skanderborg 2007-2009, næstformand for hovedbestyrelsen i Radikal Ungdom 2008-2009, og kandidat for Radikale Venstre ved kommunalvalget i Horsens Kommune 2009.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog





































