Dansk Industri skifter ud i toppen af bestyrelsen.
Ifølge en pressemeddelelse har hovedbestyrelsen udset sig Cowi-topchef Lars-Peter Søbye som ny bestyrelsesformand.
En post, han overtager fra IBM's Lars Mikkelgaard-Jensen, der har ledet bestyrelsen siden 2012.
Lars-Peter Søbye har i en årrække været været aktiv i DI's Erhvervspolitiske Udvalg og vil som bestyrelsesformand sætte fokus på manglen på kvalificeret arbejdskraft.
"Danmark er et lille, men stærkt land, hvis vi fokuserer på det, vi er bedst til og samler kræfterne. Vi har et positivt image inden for alt fra design, innovation, bæredygtighed og liveability. Men vi kan gøre meget mere for at fremme Danmarks image som et godt sted at arbejde for udenlandske talenter. Det bør vi samarbejde om at gøre bedre," siger Lars-Peter Søbye ifølge Dansk Industri.
57-årige Lars-Peter Søbye er uddannet civilingeniør og har været ansat i Cowi-koncernen siden 1986.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen





































