Det første klimapartnerskab har set dagens lys.
Miljøminister Lea Wermelin har udpeget direktør i Plus Pack, Camilla Haustrup Hermansen som formand for det første klimapartnerskab, der skal fokusere på affald, vand og cirkulær økonomi.
Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Det nye partnerskab er et af i alt 13, der i samarbejde med erhvervslivet har til formål at undersøge, hvordan forskellige sektorer kan nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Klimapartnerskabet med fokus på affald, vand og cirkulær økonomi skal mere specifikt komme med anbefalinger til, hvordan affaldssektoren og vandsektoren kan blive bedre til at reducere klimaaftrykket.
"Affaldssektoren og vandsektoren har et stort klimaaftryk, og vi skal sikre, at vores håndtering af både drikkevand, spildevand og affald sker så klimavenligt som overhovedet muligt. Jeg ser derfor frem til at modtage erhvervets egne forslag til at få udledningen af drivhusgasser ned," siger miljøminister, Lea Wermelin.
Camilla Haustrup Hermansen er, foruden sin rolle i virksomheden Plus Pack, medlem af en række bestyrelser, blandt andet i Idrættens Innovationslab i Danmarks Idrætsforbund.
Regeringen præsenterer de 13 klimapartnerskaber 13. november.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff





































