Bliv abonnent
Annonce
Om  
Eva Kjer Hansen

Eva Kjer Hansen stopper helt i politik efter fravalg til Folketinget

For en uge siden var Eva Kjer Hansen byrådsmedlem i Kolding Kommune og medlem af Folketinget. Nu forlader hun politik. 
For en uge siden var Eva Kjer Hansen byrådsmedlem i Kolding Kommune og medlem af Folketinget. Nu forlader hun politik. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
8. november 2022 kl. 15.26

Eva Kjer Hansen forlader politik efter ikke at være blevet genvalgt til Folketinget. Hun har siddet i Folketinget i 32 år, efter hun første gang blev valgt i 1990. Ved valget 1. november var hun 234 stemmer fra at få et kredsmandat for Venstre i Sydjyllands Storkreds. 

"Jeg har nu valgt, at jeg forlader politik og starter på en frisk," siger hun til DR.

Det manglende genvalg til Folketinget kommer oveni Kommunalvalget i 2021. Her tabte Eva Kjer Hansen borgmesterposten på målstregen, efter SFs borgmesterkandidat Villy Søvndal mod forventningerne pegede på den konservative spidskandidat, Knud Erik Langhoff, som borgmester i Kolding Kommune. 

Eva Kjer Hansen meddeler, at hun vil ud og finde et rigtigt job, hvilket ikke er foreneligt med at besidde politiske poster ifølge den tidligere minister.

Derfor stopper hun også som byrådsmedlem i Kolding Kommune samt som gruppeformand for Venstre i kommunen. 

Eva Kjers tid i politik bød blandt andet på fire ministerposter - I løbet af de fire perioder nåede hun at være minister inden for social og ligestilling, miljø, landbrug, fødevarer og fiskeri.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026