
Chefkonsulent i Skattestyrelsen Claus Skovhøj Olsen skifter 1. februar 2024 embedsværket ud med fagbevægelsen som ny økonomi- og it-chef i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Det skriver han på Linkedin.
Claus Skovhøj Olsen har været chefkonsulent i Skattestyrelsen siden august 2023, og før da har han i en årrække været ansat i Beskæftigelsesministeriet, hvor han blandt andet var økonomichef i Arbejdstilsynet.
"Jeg glæder mig meget til at arbejde i en organisation, der hver dag kæmper for et arbejdsmarked med ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og jeg glæder mig til at møde mine nye medarbejdere og andre samarbejdsrelationer," skriver han i opslaget.
Claus Skovhøj Olsen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, og han har en masteruddannelse for offentlige ledere fra CBS.
Omtalte personer
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"





































