Formand til Özlem Cekic: Din version bygger på usandheder og illoyalitet

Hvordan hænger det sammen med, at vi har været styret fra regeringen/Socialdemokratiet eller været udfordret på en uafhængighed, haft mundkurv på, ikke haft armslængde til de ministerier, der har serviceret sekretariatet, som Cekic hævder?

Kendte til kommissoriet 

Özlem Cekic påstår i sin kronik i Altinget, at det halvvejs i forløbet, og lige efter formandsskiftet i maj 2024, blev besluttet, at alle kommissionens forslag skulle i høring i andre ministerier inden offentliggørelsen. Det er direkte usandt.

Özlem Cekic mener, at hun i stedet har været loyal overfor de kvinder som anbefalingerne omhandler, men det vil jeg gerne udfordre.

Anita Johnson
Formand, Kommissionen for den glemte kvindekamp

Hun var bekendt med kommissoriet, inden hun sagde ja til opgaven i Kommissionen, og af kommissoriet fremgår det tydeligt, at Kommissionen sekretariatsbetjenes af Udlændinge- og Integrationsministeriet og relevante ressortministerier.

Vi er blevet serviceret igennem hele processen. Den faglige kvalificering af anbefalingerne har blandt andet bestået af vurderinger af:

• hvorvidt anbefalingerne overlapper med eksisterende lovgivning og initiativer.
• hvordan anbefalingerne taler ind i den eksisterende struktur på de pågældende områder.
• om anbefalingerne på det foreliggende grundlag er i strid med for eksempel lov om usaglig forskelsbehandling og menneskerettighederne.

Illoyal opførsel

Når jeg i Berlingske peger på en illoyalitet, så hænger det sammen med, at jeg og de øvrige medlemmer ikke forstod, hvorfor Özlem Cekic havde brug for at gå ud og kommentere en lækket rapport.

Vi havde aftalt, at ingen skulle gå i pressen før offentliggørelsen. Sidenhen har Özlem Cekic kommenteret på flere lækkede arbejdsdokumenter i Berlingske.

Når man arbejder i en gruppe, synes jeg, der er et ansvar for gruppen, for vi har en fælles opgave og en fælles agenda – man skal have lyst til at interagere med andre og med de forskelligheder, man har. Hvis man har mere lyst til eller behov for at gå med sine egne agendaer – så kan det godt være en svær opgave at agere i en gruppe og svært for de øvrige medlemmer at acceptere.

Özlem Cekic mener, at hun i stedet har været loyal overfor de kvinder som anbefalingerne omhandler, men det vil jeg gerne udfordre.

I sommeren 2024 foreslog Özlem Cekiz, at kommissoriet skulle udvides til at omfatte bekæmpelse af sexisme i musikbranchen. Det er en opfordring, der efter min mening ikke er det mindste loyal over for den målgruppe, vi har haft til opgave at beskæftige os med. Tværtimod var det en relativering og en bortforklarende hån mod kvinder, der lever med æresrelateret vold og kontrol.