[Handiklip] Handicappede: Godt for ventelisterne

Dokumentation
---------------------------------------------------- HandiKlip ---------------------------------------------------- Tirsdag den 18. september 2007 ------------------------------------------------------------------------- 1. Handicappede: Godt for ventelisterne Århus Kommunes budget 2008: Handicapområdet får tilført 20 mio. kr. ekstra årligt til at afkorte de lange ventelister for børn til døgninstitutioner og aflastningstilbud og dagtilbud til voksne. "Meget glædeligt," lyder reaktionen fra formand for DSI, Stig Langvad fra Århus. Problemet er ikke bare penge, det handler også om at rekruttere tilstrækkeligt med aflastningsfamilier. "Hvis man går i samarbejde med handicaporganisationerne meget tidligt i forløbet, vil man ofte kunne finde gode konstruktive løsninger på mange problemstillinger og ofte billigere. Min erfaring er, at politikere og embedsfolk ofte har en har en hang til at vælge den dyre løsning,« siger Stig Langvad. Der står 80 børn på venteliste til specialdøgninstitutioner eller familiepleje, som de er visiteret til, mens 91 voksne handicappede venter på et dagtilbud. [JP Århus 15.9.07, side 6 + Nyhedsavisen 15.9.07, 4. sek. s. 10] ------------------------------------------------------------------------- 2. Lovlig diskrimination Sarah Glerup, medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab, skriver i dagens avis (se også HandiKlip den 14/9): I Danmark som i mange andre lande EU-lande er det tilladt at diskriminere handicappede. F.eks. må man gerne afvise at servere for en gæst, der er spastiker, man må gerne kræve 400 kroner ekstra i gebyr, hvis taxakunden har en sammenklappelig kørestol med, man må gerne sortere deltagere med muskelsvind fra, når man caster til et quizprogram, og når der tales ligestilling i Danmark tænker vi som oftest på køn (jf. ligestillingsloven). Underskriftsindsamlingen for forbud mod diskrimination på grund af handicap i EU, blev iværksat for flere måneder siden. Målet var at Danmark skulle samle 11.000 underskrifter, indtil videre mangler over halvdelen - det er både tankevækkende og en lille smule uhyggeligt. [Politiken, 2. sek. s. 9] Skriv under her: www.1million4disability.eu  ------------------------------------------------------------------------- 3. DSI-lokalt: Handicappede får det nemmere på Nordfyn Det bliver nemmere at være handicappet i Nordfyns Kommune. Det mener både formand for DSI-Nordfyn, Jørgen Madsen, og formand for Handicaprådet, Børge Nielsen (S). Baggrund for optimismen er en handicappolitik for kommunen, som inden længe ser dagens lys. Den ny politik skal bane vej for fri bevægelighed i det offentlige rum, bl.a. via flere slisker og handicaptoiletter. Flere handicappede skal i arbejde, og kommunen bør gå forrest som et godt eksempel på det rummelige arbejdsmarked. Hvert barn eller familie skal have en kontaktperson i kommunen. En arbejdsgruppe fra de forskellige sektorer har siden en temadag i januar arbejdet på den nye handicappolitik. Den er nu genstand for en høring på Otterup Bibliotek onsdag den 3. oktober. Oplægget til handicappolitikken skal så runde de politiske udvalg, inden den kan godkendes endeligt af Kommunalbestyrelsen i december. [Fyens Stiftstidende 17.9.07, side 32] ------------------------------------------------------------------------- 4. Radiospilpris nedlægges Dansk Blindesamfund nedlægger Radiospilprisen i protest mod DR s besparelser. "Vi nedlægger Radiospilprisen, fordi der ganske enkelt ikke længere vil være kvalitetsradio at uddele prisen til. Vi vil overveje at genoptage uddelingen, når DR begynder at tage Radio Dramas betydning for blinde og svagtsynede alvorligt," siger Jens Bromann, landsformand for Dansk Blindesamfund. Den seneste sparerunde har halveret medarbejderskaren i Radio Drama til fem, og med årsskiftet ophører produktionen af det klassiske, timelange radioteater, kaldet "enkeltspillet". I stedet skal der produceres hurtige spots til P3 og billigere mainstreamserier på 20-30 minutter til travle lyttere. Prisen blev i weekenden overrakt for 31. og altså sidste gang til forfatteren Torbjørn Rafn og instruktøren Anders Lundorph for deres særdeles originale radiothriller "Osbornes æake" [Berlingske Tidende/Magasin, s. 5] ------------------------------------------------------------------------- _______________________________ Se HandiKlip Arkiv her http://www.handicap.dk/handiklip Stop abonnementet her http://www.handicap.dk/email_abonnementer

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00