Kampen om 'den sociale balance'

Det ville være fair at sige, at vi nu ligger os tættere på USA og England end på vores nordiske naboer.

Jon Kvist
Professor

Når vi er optaget af, at skattereformen skal have en rimelig social balance, er det netop for at sikre, at det ikke er fabriksarbejderen, rengøringsassistenten, smeden, sygeplejersken eller HK'eren, der bliver glemt. Og hvis vi alene fortolkede målet om rimelig social balance som et spørgsmål om stigende eller faldende tal i den såkaldte Gini-koefficient, så ville det betyde, at vi ved at tage penge fra den lavtlønnede regeringsassistent og give dem i ekstra SU til den lægestuderende på medicinstudiet, faktisk ville øge ligheden i statistikkerne.

Thor Möger Petersen (SF) om skattereformen i et indlæg i Berlingske
Skatteminister

Skattereformen skal være have en rimelig social balance.

Sådan har det gang på gang lydt fra regeringen med skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) som den fremmeste budbringer af budskabet (se citatboks).

Tirsdag kom så regeringens længe ventede udspil til en skattereform. Her lægger regeringen blandt andet op til at lade overførselsindkomsterne følge inflationen i stedet for lønudviklingen – det vil alt andet lige ifølge flere eksperter gøre f.eks. kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister relativt fattigere i forhold til folk på arbejdsmarkedet.

Skatteudspillet fik Enhedslisten til at fare i flint og true med ikke at stemme for en kommende finanslov med regeringen. Partiet mener, at skattereformen "stjæler fra de arbejdsløse", mens Thor Möger Pedersen står fast på, at udspillet har en rimelige social balance.

Men det er et nybrud for venstrefløjen og især SF's traditionelle måde at forstå begrebet på. Det mener en række forskere, som Altinget | Social og Forebyggelse har talt med.

Overraskende drejning
Jørn Loftager, lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet, er overrasket over Thor Möger Pedersens brug af begrebet social balance.

"Reformen betyder en omfordeling fra dem uden for arbejdsmarkedet til dem på arbejdsmarkedet. Det strider imod vante forestillinger om begrebet. Traditionelt hæfter man sig ved, at folk uden for arbejdsmarkedet er underprivilegerede, og derfor vil man ikke laste dem yderligere i forhold til dem, der har ressourcer og held nok til at have et arbejde," siger han til Altinget | Social & Forebyggelse.