Marion Pedersen ny Øresundsordfører

Dokumentation
Pressemeddelelse Fredag den 13. oktober 2006 Venstre: Marion Pedersen ny Øresundsordfører Udviklingen i Øresundsregionen går rivende hurtigt og giver Danmark helt nye muligheder. Samtidig skal vi satse mere på en udbygning og forbedring af samarbejdet mellem de nordiske lande, siger Marion Pedersen, der netop er udnævnt af Venstres folketingsgruppe som ansvarlig for Øresundsregionen. Marion Pedersen er ikke ukendt med det nordiske samarbejde. Marion Pedersen sidder allerede i dag i Nordisk Råds Næringsudvalg, der beskæftiger sig med arbejdsmarkeds- og erhvervsspørgsmål på fællesnordisk plan. Tre områder ligger den ny ordfører særligt på sinde: -Vi skal have grænsehindringerne i Norden helt væk, hvis vi mener det alvorligt med et udbygget samarbejde. -De nordiske lande bør samarbejde mere om EU-politikken, så vi bedre kan påvirke udviklingen i EU i retning af de nordiske demokratiske værdier. -Og endelig vil jeg arbejde for at ændre reglerne for stemmeret forstået på den måde, at er man dansk statsborger, arbejder og betaler skat i Danmark - men bor i Sverige - skal man kunne stemme i Danmark. Det kan man ikke i dag ifølge Grundloven. Men skal Grundloven på et tidspunkt ændres, bør dette problem tages med, siger Marion Pedersen. For yderligere oplysninger: Marion Pedersen Telefon: 33 37 45 62

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00