
Nanna W. Gotfredsen, der siden 2022 har siddet i Folketinget for Moderaterne, stiller op til kommunalvalget i København.
Det fortæller hun på Moderaternes årsmøde lørdag.
"Jeg har i dag endeligt besluttet mig for at stille mig til rådighed for valg til Borgerrepræsentationen i København. For ikke mindst der gælder det i forhold til borgerne og den oplevede velfærd, at det er bedøvende ligegyldigt, om det er rødt eller blåt – bare det bliver godt," udtaler hun fra scenen.
Prisvindende gadejurist
Den 56-årige politiker er medstifter af Gadejuristen og modtog i 2017 Hjemløseprisen for sit arbejde i den forbindelse.
I Folketinget har hun som blandt andet hjemløse-, bolig- og udsatteordfører fortsat indsatsen, og hvis hun bliver valgt til Borgerrepræsentationen i København håber hun at kunne fortsætte i samme spor.
"Der er et vist udviklingspotentiale i forhold til dem, der har brug for, at vi har et velfærdssamfund, der virker og er fleksibelt," siger Nanna W. Gotfredsen til Altinget.
Vil fortsætte i Folketinget
Hun fortæller på årsmødet, at hun vil arbejde for et bredt samarbejde på rådhuset.
"Det er der nok nogle temmelig røde københavnerdamer, der ikke er enige i. Dem ser jeg frem til i kommunalvalgkampen at være uenig med og på tværs af, når det det altså er nødvendigt at være på tværs," lød det fra scenen.
Hvis Nanna G. Gotfredsen opnår valg til kommunalbestyrelsen, vil hun fortsætte sit arbejde i Folketinget.
Hun afviser at pege på, hvem hun helst ser som overborgmester i København.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden







































