Rådgiver: Public affairs handler ikke længere om at kende de rigtige personer på Christiansborg

Fra lobbyisme til strategisk disciplin

Når samtalen falder på public affairs, hænger forestillingen om lokumsaftaler stadig ved. Men i dag er faget langt tættere beslægtet med strategisk kommunikation og samfundsforståelse end med den klassiske, ekskluderende form for lobbyisme.

I takt med at samfundsagendaen fylder mere for både virksomheder og organisationer, efterspørges der ikke længere blot adgang, men evnen til at navigere kvalificeret i krydsfeltet mellem politik, samfund og forretning.

Det gælder spørgsmål om geopolitik og europæisk regulering såvel som sociale dagsordener som mistrivsel, diversitet og bæredygtighed – områder, hvor politiske beslutninger, omdømme og forretningsstrategi hænger uløseligt sammen.

Det er netop i arbejdet med analyse, prioritering og positionering, at forestillingen om public affairs som et lukket netværksfag bryder sammen. 

Anna Rørbæk
Partner og seniorrådgiver, RelationsPeople

Her er en metodisk tilgang afgørende. Det er netop i arbejdet med analyse, prioritering og positionering, at forestillingen om public affairs som et lukket netværksfag bryder sammen.

For metode kan læres. At arbejde metodisk med public affairs betyder først og fremmest at begynde med analyse frem for adgang.

Det handler om systematisk at kortlægge beslutningsprocesser: Hvor opstår sagen? Hvad handler den om? Hvilke interesser er på spil? Hvem ejer den administrativt og politisk? Og hvor i forløbet kan man legitimt og åbent bringe sin viden i spil?

Metoder, der kan læres

Det handler om at identificere de konkrete aktører, der har indflydelse: den relevante ordfører, embedsmanden i kontoret, der udarbejder notatet, brancheorganisationer med fælles interesser eller en politisk redaktion, der kan sætte kritisk fokus på sagen.

Dernæst handler det om at prioritere. Hvilke issues er strategisk vigtigst? Hvilke budskaber kan dokumenteres og tåle offentlighedens lys? Skal man søge dialog, finde cases eller er det mere effektivt at samle en alliance på tværs af organisationer? Er timingen rigtig nu?

Tag geopolitikken. Når handelsrelationer ændrer sig, eller nye sikkerhedspolitiske spændinger opstår, påvirker det alt fra leverandørkæder til investeringsbeslutninger.

Her handler public affairs ikke om at få et hurtigt møde, men om at analysere risici, forstå eventuel regulering og positionere en given sag i forhold til både danske, europæiske og internationale beslutningstagere.

Det er den type overvejelser, der i dag definerer professionel public affairs. Ikke hvem man kender, men hvordan man arbejder, og hvilken faglig og substantiel indsigt man leverer.

Samtidig er public affairs i stigende grad blevet et spørgsmål om at kunne samle aktører frem for selv at stå forrest. Mange samfundsudfordringer kan hverken løses eller kommunikeres af én aktør alene.

En sund udvikling

I mit eget arbejdsliv som chef for public affairs i en ngo har jeg flere gange oplevet, hvordan en sag først for alvor får politisk gennemslagskraft, når den løftes af flere stemmer på én gang.

Når en virksomhed ikke taler alene om behovet for nye rammevilkår, men gør det sammen med en civilsamfundsorganisation, der kan dokumentere konsekvenserne for borgere. Eller når en fond bidrager med viden og pilotprojekter, som viser, at løsningen virker i praksis.

Dagsordener flytter sig, når en sag ikke længere fremstår som én organisations særinteresse, men som et bredere samfundsanliggende.

Anna Rørbæk
Partner og seniorrådgiver, RelationsPeople

Så handler public affairs pludselig om at opbygge strategiske partnerskaber, om at identificere fælles interesser, afstemme budskaber og koordinere timing, så flere aktører – med hver deres legitimitet – trækker i samme retning nærmest som i en fælles kampagne.

Dagsordener flytter sig, når en sag ikke længere fremstår som én organisations særinteresse, men som et bredere samfundsanliggende.

Når flere uafhængige aktører peger på det samme problem og den samme løsning. Når politikere oplever, at der er både faglig dokumentation, praktisk erfaring og offentlig opbakning bag forslaget.

Det kræver langt mere end adgangen fra gamle dage. Det kræver analyse, samarbejde og evnen til at få forskellige interesser til at mødes om en fælles indsigt og indstilling.

Også derfor har public affairs forandret sig. Fra at være et lukket netværksfag - primært for gamle mænd - til at være en professionel disciplin, hvor analyse, metode og samfundsforståelse er afgørende.

Det er i mine øjne en sund demokratisk og divers udvikling.