Clara Halvorsen
Sanne KlietschRadikales landsforbund konstituerer ny næstformand
Radikale har på et hovedbestyrelsesmøde valgt Clara Halvorsen som konstitueret næstformand for det radikale landsforbund.
Det skriver Radikale i en pressemeddelelse.
”I politik – og livet generelt – må man gribe mulighederne, når de opstår. Det gjorde de for mig nu, og derfor er jeg helt klar til at påtage mig den store opgave, det er at være næstformand i Radikale Venstre," siger Clara Halvorsen i pressemeddelelsen.
Hun har tidligere været næstformand i Radikal Ungdom og var kampagneleder for Sofie Carsten Nielsen ved folketingsvalget i 2019. I forbindelse med udnævnelsen som næstformand, siger Clara Halvorsen, at hun især ser frem til at arbejde frem mod efterårets kommunal- og regionsvalg.
”Her gælder det om at sætte alle gode kræfter i spil, så vi står stærkest muligt både politisk og organisatorisk. For det er hele forudsætning for, at vi kan få et godt valg," siger Clara Halvorsen.
Clara Halvorsen overtager posten fra Sanne Klietsch, der blev valgt som ny landsnæstformand i september 2020.
Fra hjemmekontoret blev jeg i dag valgt som ny næstformand for det @radikale landsforbund. Stolt og beæret over tilliden. Klar til at lytte, lære og kaste mig over opgaverne. Ser frem til samarbejdet med medlemmer, kandidater og valgte i kommuner, regioner og på borgen. #dkpol pic.twitter.com/VL51qW48u1
— Clara Halvorsen (@ClHalv) January 30, 2021
Artiklen var skrevet af
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden





































