
Kongehuset udnævner Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København og nu tidligere social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), til kommandør af Dannebrogordenen.
Det skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i et opslag på Facebook.
"Nogen vil nok synes, at der er liiiiige lidt langt fra piercinger og punk til kommandør af Dannebrogsordenen," skriver hun.
Socialdemokratiet besluttede i sommer at droppe deres årelange tradition om at takke nej til at modtage kongelige ordener. Og Pernille Rosenkrantz-Theil er godt klar over, at hun har foretaget sig et skifte i standpunkt.
"Jeg ville helt sikkert have vendt øjne af det i mine unge dage. Men i dag bliver jeg bare ret glad for den anerkendelse, det er at modtage kommandørkorset fra Kongehuset," skriver hun.
Siden Socialdemokratiet brød med traditionen, er statsminister Mette Frederiksen (S) blevet udnævnt til kommandør af første grad af Dannebrogordenen.
Derudover er Mogens Jensen (S), Benny Engelbrecht (S) og minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) også blevet udnævnt til kommandør af Dannebrogordenen.
Pernille Rosenkrantz-Theil er dermed blandt de første socialdemokrater til at bryde med den tidligere praksis.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen







































