Thorning: Historisk svære beslutninger forude

Tiderne er skiftet. Nu er det magre tider med historisk svære beslutninger forude. Alle må holde for.
Det gjorde den nye statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) klart, da hun nytårsdag samlede nationen foran tv-skærmene til den traditionsrige nytårstale fra Marienborg.
"Mange vil opleve forandringer. Mange vil blive bedt om at tage en tørn ekstra. Og ja, vi vil opleve nedskæringer og besparelser. I den kommende tid skal vi tage beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie," formanede statsministeren og antød, hvad der er på vej:
"I de kommende år får vi endnu strammere budgetter, og vi må stille endnu hårdere krav til os selv. Vi kommer til at endevende alt og spørge, om vi kan gøre det bedre. Vi vil reformere vores førtidspension og vores kontanthjælp. Og vi vil reformere vores skattesystem - finansieret krone for krone. Alt sammen for at få flere i arbejde og gøre vores økonomi mere robust."
Den kommende tid vil kræve meget af os.
Helle Thorning-Schmidt
Statsminister (S)
Altinget.dk bringer nedenfor nytårstalen i fuld længde.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden



































