Dorthe Gylling Crüger
Sophie LøhdeTidligere sygehusdirektør bliver ny ledelsesambassadør
I 2019 skal tidligere sygehusdirektør Dorthe Crüger arbejde med at inspirere offentlige ledere, skriver Ministeriet for Offentlig Innovation. Ud over stillingen som sygehusdirektør har hun blandt andet tidligere været formand for Kræftens Bekæmpelse. I 2015 blev Dorthe Crüger kåret som årets leder.
"Dorthe Crüger er en meget dygtig og respekteret offentlig topleder. Hun har skabt flotte resultater som sygehusdirektør og har et godt blik for den offentlige sektors kompleksitet. Samtidig har hun i ord og handling vist, hvordan ledelse gør en forskel, når det kommer til i praksis at sætte borgeren først. Derfor er Dorthe den helt rigtige ledelsesambassadør," siger innovationsminister Sophie Løhde (V).
Udpegningen sker som følge af en aftale mellem regeringen, Kl og Danske Regioner, der blev indgået i februar. Ifølge aftalen skal Dorthe Crüger blandt andet være frontfigur for en ny ledelsesuge. Dorthe Crüger selv er overbevist om, at det er rigtigt at sætte fokus på god ledelse.
"Det ligger mit hjerte meget nær, at det offentlige skal kunne levere den service, som borgerne efterspørger. Og her spiller ledelse jo en nøglerolle, fordi lederne skal være rollemodellerne, der går forrest og sætter borgerne i centrum," siger Dorthe Crüger.
I årene 2020 og 2021 vil der igen blive udpeget ledelsesambassadører.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden





































