Lisbeth Knudsen: Trump og Musk er en farlig alliance i Det Hvide Hus

Ifølge Reporters Without Borders (RSF) har Trump under sin seneste kampagneperiode angrebet medierne offentligt over 100 gange på kun otte uger.

RSF er dybt bekymret for, at de kontinuerlige verbale angreb på pressen vil gøre amerikanere allergiske over for angreb på pressefriheden.

Hvis journalisters integritet konstant undermineres, skaber det en kultur, hvor ethvert kritisk spørgsmål kan ignoreres som "fake news".

Det er en bevidst strategi fra Trumps side, og med Musk i baglokalet til Det Hvide Hus og hånden på roret til egen X-platform kan denne strategi accelerere yderligere.

Hvor Trump går til angreb frontalt på medierne, er Elon Musk mere subtil, men mindst lige så farlig.

Han har ofte kaldt journalister for "biased" og har ved flere lejligheder opfordret til, at folk ignorerer de etablerede medier og i stedet søger information gennem sociale medier og alternative kanaler. Kanaler, han selv har en enorm kontrol over.

Musk købte X, der dengang hed Twitter, i oktober 2022, hvor milliardæren gav 44 milliarder dollars (303 milliarder kroner) for mediet.

Efter overtagelsen har Elon Musk gennemført en række ændringer, herunder en rebranding af platformen.

Han har også taget kontroversielle skridt som at afskedige størstedelen af indholdsmoderatorerne og proklamere en "absolut ytringsfrihed". Og den bruger han selv meget ofte i særdeles sarkastisk eller mærkværdige opslag og grænseoverskridende kommentarer til andre kendisser eller politik.

Med X har Musk en direkte kanal til sine millioner af følgere, uden om traditionelle medier.

Det giver ham en ufattelig magt til at sætte dagsordenen og manipulere informationsstrømmen. Og nu, med en formel rolle i Det Hvide Hus, kan man frygte eller forvente, at Musk vil bruge denne magt.

Vælgerreaktionerne på Elon Musks tilstedeværelse på flere af Trumps enorme valgmøder har været lidt i samme boldgade som beundringen for milliardæren Trump. En beundring for rigtige "businessmen".

Trump har givet modstridende beretninger om, hvordan Musk kunne passe ind i hans nye administration, og fortalte til Fox News i et interview i sidste måned, at han gerne vil have Musk til at være hans "rådgiver for omkostningsbesparelser".

Musk sagde ved Trumps møde i Madison Square Garden 27. oktober, at han ønsker at skære to billioner dollars fra det føderale budget, men han specificerede ikke, hvad han ville skære væk.

Brian Hughes, seniorrådgiver for Trump-kampagnen, sagde i en erklæring til NBC Newsfor for nogle dage siden, at Trump ønsker, at Musk skal lede en "kommission", der vil "sikre, at vores regering arbejder mere effektivt og bruger skatteydernes penge effektivt".

"Som præsident Trump har sagt, er Elon Musk et geni, en innovator, og han har bogstaveligt talt skrevet historie ved at bygge kreative, moderne og effektive systemer," sagde Hughes.

De amerikanske medier er selvfølgelig begyndt at grave grundigt i mulige årsager til Musks erklærede personlige og økonomiske kærlighed til Trump.

Den varme støtte til Trump synes at komme med en pris.

Deres fælles interesse i at bekæmpe "unødvendigt bureaukrati" gør Musks støtte til Trump mere end blot politisk.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Her fører sporene til de mange retssager og undersøgelser, som Elon Musks virksomheder har stået over for under Biden-administrationen.

Musk, verdens rigeste person, har ifølge Bloombergs Billionaires Index i de seneste år været involveret i mindst 19 separate regulatoriske eller juridiske kampe med Biden-administrationen og uafhængige føderale agenturer.

Det er sket i forbindelse med forskellige dele af hans vidtstrakte forretningsimperium, ifølge en opgørelse fra NBC News. Ti af dem er stadig i gang.

De 19 separate kampe mellem Musk og den føderale regering har involveret alt muligt fra et dyrereservat i Texas nær et SpaceX-opsendelsessted til påstået racechikane på en Tesla-fabrik i Californien til Teslas beslutning om at markedsføre driver-assistance software som "fuldt selvkørende", selvom det kræver menneskelig opsyn.

Tesla og SpaceX har været i søgelyset for alt fra arbejdsvilkår til miljøforurening. Trump har lovet at reducere eller eliminere det regulatoriske tilsyn, og det kan være en stærk motivation for Musk til at støtte hans kampagne.

Deres fælles interesse i at bekæmpe "unødvendigt bureaukrati" gør Musks støtte til Trump mere end blot politisk; det er en strategisk investering i en fremtid, hvor Musk selv kan få mere frie tøjler.

Elon Musk har ikke kun ydet verbal støtte til Trump. Han har også bidraget økonomisk i en hidtil uset skala.

Ifølge Financial Times har Musk doneret næsten 75 millioner dollars til America PAC, en politisk komité, der har arbejdet for at få Trump valgt.

Den økonomiske støtte har rejst spørgsmål om Musks indflydelse på den politiske proces og hans motiver bag støtten.

Musk har anvendt utraditionelle metoder for at fremme Trumps kampagne. Blandt andet har han afholdt daglige lodtrækninger, hvor tilfældigt udvalgte støtter modtog en million dollars, for at øge opbakningen til Trump.

I stedet for at vige tilbage fra potentielle interessekonflikter, har Musk talt åbent om sit ønske om at se Trump direkte hjælpe sine virksomheder ved at skære ned på reglerne.

"Det, vi ser med SpaceX, Tesla og andre selskaber er, at den slags regulatoriske undertrykkelse år efter år er blevet værre og værre," sagde han ved et Trump-rally i Pennsylvania.

Begrebet "fake news" var engang blot en kliché, men er nu en dybt forankret del af Trumps og Musks våbenarsenal.

Trump har opfordret til, at flere medier fratages deres sendetilladelser – blandt andet da han beskyldte CBS for at "manipulere" et interview med Kamala Harris. Han har endda udtalt, at NBC's moderselskab burde efterforskes for forræderi.

Det skaber en virkelighed, hvor misinformation har friere spil, og hvor kritiske spørgsmål og fakta bliver afvist som "fake news".

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Det er ikke kun farligt. Det er en direkte trussel mod ytringsfriheden.

Denne aggressive anti-medie-retorik har en konkret konsekvens: mediernes troværdighed er lavere end nogensinde før, især blandt republikanske vælgere, hvor kun 40 procent ifølge Pew Research Center stoler på traditionelle nyhedskilder.

Det skaber en virkelighed, hvor misinformation har friere spil, og hvor kritiske spørgsmål og fakta bliver afvist som "fake news".

Trump og Musks alliance kan på sigt skabe en farlig fordrejning af virkeligheden, hvor sandhed og løgn bliver mudret sammen.

Med Musk som en nøgleaktør på de sociale medier og Trump i Det Hvide Hus kan vi se frem til et landskab, hvor traditionelle medier risikerer at miste endnu mere troværdighed.

Journalister, der stiller kritiske spørgsmål, bliver mødt med buh-råb og hån fra publikum – eller sågar direkte trusler. Trump har flere gange antydet, at journalister, der publicerer uønskede historier, burde fængsles.

Medierne er nu på vej mod et punkt, hvor deres rolle som demokratiets vagthund bliver mere udfordret end før.

Trumps aggressive retorik mod medierne kan let blive forstærket af Musks platform og algoritmiske styring af indhold, hvilket kan gøre det endnu sværere for kritiske stemmer at nå ud til offentligheden i hvert fald ad den vej.

Samtidig har Trump sit eget sociale medie, Truth Social, som blev lanceret med det formål at tilbyde en "censurfri" platform til hans tilhængere. Dog har Truth Social haft udfordringer med at opnå bred tilslutning og står stadig i skyggen af større platforme som X.

Men i kombination med Musks platform kan Truth Social fungere som en yderligere kanal for Trump til at mobilisere sine støtter og sprede sin dagsorden uden om etablerede medier.

Trump oprettede Truth Social efter at han blev forbudt fra det daværende Twitter og Facebook efter Capitol-optøjerne 6. januar 2021. Han ejer omkring 57 procent af virksomheden, men har ingen rolle i at drive den.

Hvis den nye alliance mellem Trump og Musk fortsætter, og partnerskabet ikke viser sig at blive for skørt hen ad vejen, kan vi forvente en fremtid, hvor traditionelle medier risikerer yderligere marginalisering.

Trump har gjort de professionelle og kritiske medier til sine fjender, og Musk ejer en af de mest indflydelsesrige alternativer, hvor stort set alle påstande og udsagn er tilladt, og som potentielt kan fungere som et direkte kommunikationsvåben i Trumps præsidentperiode.

I en tid, hvor misinformation allerede stortrives, og hvor tilliden til medierne er faldende, kan en sådan koncentration af magt i hænderne på to så kontroversielle skikkelser betyde, at sandheden bliver en endnu mere flygtig størrelse i USA de næste fire år.

For det amerikanske demokrati er det en udvikling, der kan true selve grundlaget for en informeret offentlighed og få konsekvenser, der også rækker ud over de fire år med Trump.