V: En på opleveren

Dokumentation
Pressemeddelelse Torsdag 21. juni 2007 Venstre: En på opleveren Danmark får en på opleveren, når 90 millioner kroner slippes løs blandt kreative kræfter til at fremme dansk oplevelsesøkonomi. Der ligger et uopdaget potentiale blandt vores kunstnere, dramatikere, kokke, designere og andre gode kræfter, som vores erhvervsliv kan drage nytte af. Der er brug for vidensdeling og vækst, for forudsætningen for velfærd er velstand, siger Venstres turismeordfører Troels Christensen. - Danmark diskuterer for tiden kvalitetsreformen, hvor mottoet er, at vi skal lære af de bedste. Det gælder også for denne aftale, hvor vi ikke bare skal lære af de bedste, men også lære af utraditionelle samarbejder på tværs af faggrænser. Derfor har jeg også store forhåbninger til de kommende fire oplevelseszoner, som bliver vækstdynamoer og idéfabrikker over hele landet. Det er præcis sådan Danmark kommer til at klare sig i den internationale konkurrence, siger Troels Christensen, som også er begejstret for det andet hovedinitiativ i aftalen: - Helt konkret skal der etableres et center for kultur- og oplevelsesøkonomi, som blandt andet skal bidrage til iværksættelse af projekter og tilbyde sparring og vejledning til virksomheder, som ønsker at arbejde med oplevelsesøkonomi. Vi har sørget for, at der i perioden 2007-2010 afsættes 50 millioner kroner til centeret. - Jeg glæder mig samtidig over, at regeringen igen har indgået en bred aftale over midten af dansk politik. Dermed føjer aftalen sig til de øvrige 90 procent brede aftaler i denne samling. For yderligere oplysninger: Troels Christensen Telefon: 33 37 45 65

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00