Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anna Falkenberg

Færøsk folketingsmedlem stiller op til Lagtinget

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
18. marts 2026 kl. 10.51

Færingen Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin har haft en travl marts måned med to valg på to dage. 

For mens hun både prøver at komme ind i det danske folketing 24. marts, stiller hun også op til parlamentsvalget på Færøerne 26. marts. 

Det står klart, efter opstillingslisten til valget er blevet offentliggjort. 

Der skal vælges 33 medlemmer til det færøske parlament Lagtinget.

Tidligere på året ville Anna Falkenberg ikke udelukke, at hun også vil stille op til Lagtinget.

“Det har jeg ikke taget stilling til endnu,” skrev hun til Altinget i februar efter lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) udskrev valget på Færøerne. 

Læs også

"Tilliden mellem regeringsmedlemmer har grundlæggende ikke været til stede," lød begrundelsen fra regeringschefen, der dermed har udskrevet valg næsten ni måneder før tid.

Anna Falkenberg var det yngste færøske folketingsmedlem i over 100 år, da hun blev valgt ind i 2022. 

"Jeg vil sørge for, at rigsfællesskabet og det gode samarbejde består. For det er en meget usikker tid i kongeriget," sagde Anna Falkenberg til Altinget, da hun annoncerede, at hun genopstillede til Folketinget. 

Færøernes Landsstyre har siden december 2022 bestået af socialdemokratiske Javnaðarflokkurin, det venstreorienterede selvstændighedsparti Tjóðveldi samt det liberale og selvstændighedsorienterede parti Framsókn.

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026