Bliv abonnent
Annonce
Om  
Caroline Helene Hermansen
Linda Nørgaard Andersen

Foreningen bag Grundlovsfesten får to nye bestyrelsesmedlemmer

Grundlovsfesten samarbejder med foreninger, organisationer og institutioner, der ønsker at gøre grundlovsdag til en national festdag, hvor alle børn, unge og voksne fejrer demokratiet.
Grundlovsfesten samarbejder med foreninger, organisationer og institutioner, der ønsker at gøre grundlovsdag til en national festdag, hvor alle børn, unge og voksne fejrer demokratiet.Foto: pressefoto/Grundlovsfesten
16. marts 2026 kl. 10.07

Vicedirektør på Arbejdermuseet Linda Nørgaard Andersen og tidligere formand for Danske Skoleelever Caroline Helene Hermansen har takket ja til at træde ind i bestyrelsen for Foreningen 5. juni, der står bag Grundlovsfesten.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelse.

"Vi er glade for at både Linda og Caroline har takket ja til at bidrage til bestyrelsens arbejde. Grundlovsfesten er godt i gang med festen, men også kun halvt i mål, og derfor glæder vi os over at en profil som Caroline kan gøres endnu bedre i stand til at række ind i skoleverdenen, og en profil som Linda kan bidrage til at få vores historiske rødder med," siger Claus Hjortdal, forperson for bestyrelsen. 

Læs også

Udvidelsen af bestyrelsen sker som led i foreningens fokus på at styrke samarbejdet med skoler og kulturinstitutioner, og særligt på at få flere elever til at engagere sig i fagbevægelsen.

Caroline Helene Hermansen er 17 år og var i skoleåret 2024-2025 formand for Danske Skoleelever. Siden juli 2025 har hun været politisk studentermedhjælper i organisationen. Til daglig går hun på handelsgymnasiet i Vejle.

Linda Nørgaard Andersen har de seneste fire år været vicedirektør på Arbejdermuseet. Hun har tidligere været leder af museets Skoletjeneste, videnscenteret for eksterne læringsmiljøer, og er i dag også medlem af bestyrelsen i Skoletjenesten.

Grundlovsfesten samarbejder med foreninger, organisationer og institutioner, der ønsker at gøre grundlovsdag til en national festdag, hvor alle børn, unge og voksne fejrer demokratiet.

Initiativet er støttet af Nordea-fonden og LB Foreningen.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026