Jonas Herby
Jørgen Grønnegård Christensen
Peter Bjerre MortensenTidligere Cepos-profil stifter institut for at tæmme regelstaten

Institut for Reguleringsstudier er blevet stiftet
Manden bag instituttet er Jonas Herby, som er tidligere specialkonsulent hos Cepos.
Det fortæller Institut for Reguleringsstudier (Ires) i en pressemeddelelse.
Instituttet startes, fordi der hvert år bliver vedtaget mere end 200 nye love hvert år, mens få fjernes, lyder det i meddelelsen.
Derfor vil Institut for Reguleringsstudier nu arbejde for at mindske bureaukrati.
"Der er mange gode grunde til at regulere. Verden ændrer sig, og det kræver omprioriteringer og løbende politiske beslutninger. Men over 40 år er det blevet til rigtig mange nye regler, som bygges oven på de gamle. Det har skabt et tungt regelsæt, som ingen systematisk holder øje med. Det er derfor, vi har sat Ires i verden," siger Jonas Herby, der er administrerende direktør for instituttet.
Instituttet kommer til at arbejde videre med reguleringsdatabasen, som Jonas Herby har opbygget. Den giver et overblik over Danmarks og EU's regulering.
Professorer i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen er blevet nedsat som følgegruppe, hvor de skal rådgive instituttet.
Jonas Herby blev i november 2024 fyret som specialkonsulent hos Cepos efter at have været der i syv år.
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen


































