Nyt projekt skal hjælpe udsatte borgere ind i nye fællesskaber

FÆLLESSKABER: En kommune og en civilaktør skal de kommende tre år forsøge at skabe nye fællesskaber, der kan rumme borgere fra alle samfundslag. Projektet er bevilget fem millioner fra VELUX-fonden. 

Hvordan skaber man et socialt fællesskab, hvor alt fra alkoholikere, ensomme, langtidsledige, psykisk syge og familiefædre til succesfulde erhvervsdrivende kan mødes i øjenhøjde og på så godt som lige fod? 

Hvad betyder det for ens muligheder, om man gør det med udgangspunkt i en kommune eller en privat aktør i civilsamfundet? Og kan man få borgerne til selv at levere det meste af det hårde arbejde?  

Det skal et nyt forskningsprojekt, der er blevet til i samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon, Slagelse Kommune, den socialøkonomiske virksomhed SYMB og med støtte fra VELUX-fonden, i løbet af de kommende tre år undersøge. 

Eva Pallesen, der er docent ved Center for Ledelse og Oplevelsesdesign på Absalon, skal følge projektet. Hun mener, at der er en stor interesse for netop fællesskaber og samskabelse med borgerne ude i kommunerne, men at der endnu mangler reel viden om, hvordan man gør i praksis. 

“Helt banalt handler det om, at man er rigtig afhængig af borgernes medvirken, hvis man skal lykkes på de forskellige velfærdsområder. I den dagsorden opstår der nogle spørgsmål om, hvad fællesskaber egentlig er for en størrelse. Hvor langt rækker den offentlige organisations ansvar og muligheder ud i civilsamfundet? Hvor langt kan vi egentlig gå for at skabe et fællesskab for udsatte borgere?” siger hun. 

Færre barrierer 
Det er blandt andet de spørgsmål, det nye projekt skal forsøge at besvare. I det trebenede samarbejde får Slagelse Kommune og SYMB til opgave at levere de praktiske løsninger, mens Absalon løbende skal følge og evaluere projektet.

Metoden bliver, at Slagelse Kommune og SYMB på hver sin individuelle facon skal arbejde med de inkluderende fællesskaber, mens Absalon står på sidelinjen, følger med i processen og sparrer med de to udøvende organisationer. 

Den socialøkonomiske virksomhed SYMB har allerede en del erfaring med netop den type fællesskaber, der er grundtanken i det nye projekt.

Læs mere om SYMB her: Kunsten at disrupte et velfærdssamfund 

Foreningen har eksisteret i omkring tre år og har fra begyndelsen arbejdet med borgerdrevne aktiviteter. De lykkes ved at være opsøgende, at spørge borgerne, hvad de har lyst til at lave, og ikke mindst ved at mindske antallet af barrierer ind til fællesskabet. Det spor vil man fortsat følge, lyder det fra sekretariatsleder Louise Kolbjørn:

“Vi skal prøve at skabe nogle mødesteder, hvor der ikke er for mange krav, om hvad man skal betale, hvordan man skal formulere sig, eller hvad man skal interessere sig for. Vi skal skabe et miljø, hvor forskellige folk kan have noget med hinanden at gøre på tværs af interesser, socioøkonomi og holdninger,” siger hun.

Slagelse Kommune har i modsætning til SYMB tidligere kun arbejdet ganske kort med de tanker, der skal danne grundlag for kommunens nye fællesskaber. Men der er alligevel noget at bygge videre på, fortæller konsulent i Slagelse Kommune, Maria Bjerring Petersen:    

“Vi skal have kickstartet det her projekt baseret på erfaringer fra en indsats i et af vores lokalområder. SYMB er jo allerede godt i gang med at skabe nye fællesskaber, så de skal jo egentlig bare fortsætte og videreudvikle deres gode arbejde. Vi har kun begrænset viden på lige netop det punkt, men vi håber, at vi kan drage nytte af hinandens erfaringer,” siger hun.

Målgruppe eller ej?
I den oprindelige projektansøgning fra de tre partnere hedder det, at de nye fællesskaber primært er målrettet "socialt udsatte borgere".

Men hvordan man vil nå dem, kan vise sig at variere noget, alt efter hvilken tilgang de to praksispartnere vælger.

I SYMB har man ifølge Louise Kolbjørn aldrig arbejdet med målgrupper, og det ændrer sig ikke lige foreløbig, lyder det: 

“Vi er slet ikke optaget af målgrupper. Vi går ikke ud i verden med et ønske om at lave et fællesskab for ældre, børn, udsatte unge eller enlige mødre. Det er ikke et blik, vi har. Vores tilgang til det er, at vi allerede har en platform, der består af alle typer mennesker. Vi kommer ikke til at lave en ny enhed, et nyt værested eller reservat for udsatte voksne,” siger hun. 

Omvendt vil Slagelse Kommune gøre brug af sine allerede etablerede institutioner for at finde og nå de udsatte borgere. 

”Som kommune har vi adgang til udsatte borgere, blandt andet via. vores jobcenter, misbrugscenteret og Center for psykosocial udvikling, som man for eksempel ikke har som civilsamfund. Udfordringen er dog, at der ofte er en anden dagsorden for kontakten til borgerne de her steder end at mobilisere deres ressourcer i nye fællesskaber,” siger Maria Bjerring Petersen. 

Rummet mellem kommune og civilsamfund
Ved siden af forhåbningen om, at der kan indsamles viden om det konkrete arbejde med fællesskaber, håber de tre projektpartnere også, at der opstår nye indsigter om spændingsfeltet mellem civilsamfund og kommune. 

“Vi er interesserede i, hvad to så forskellige typer aktører kan bruge hinanden til, og hvad  der kan opstå mellem dem. Hvad kan de i virkeligheden bruge hinanden til? Det er jo åbenbart, at man har nogle forskellige præmisser, når man arbejder som offentlig myndighed og civilsamfundsinitativ. De kan forskellige ting, men kan de også bruge hinanden til noget?” siger Eva Pallesen fra Absalon.

I SYMB, der til daglig har hjemme i Kalundborg, håber man at få styrket sit tække på hjemkommunen gennem samarbejdet med Slagelse Kommune. 

“Vi bliver aldrig færdige med at lære om, hvordan man samarbejder med en kommune. Det vil vi rigtig gerne blive dygtige til, og det kan samarbejdet med Slagelse Kommune hjælpe til med. Vi kan lære meget om logikkerne og præmisserne i, hvordan en kommune arbejder,” siger Louise Kolbjørn fra SYMB.  

Projektet begynder officielt 1. januar 2019 og slutter i 2022. 

Forrige artikel LMS henter ny direktør hos Kræftens Bekæmpelse LMS henter ny direktør hos Kræftens Bekæmpelse Næste artikel Kristian Jensen bekræfter: Svindelmillioner forventes ført tilbage i 2020 Kristian Jensen bekræfter: Svindelmillioner forventes ført tilbage i 2020
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Som man spørger får man svar

    Skønt når kommuner, private aktører og socialt ansvarlige fonde samler kræfterne og arbejder på tværs af såkaldte målgrupper. En anke midt i lykønskningen er at "det fælles tredje" som indsatsen fungerer omkring er på basis af at man spørger folk "Hvad har du lyst til at lave?". Det kan jo lyde besnærende demokratisk og lige til det pædagogiske og psykologiske højreben. Men er det også i de sociale sagkundskabers ånd? Er man sikker på at nogen svarer: jeg vil så gerne køre på motorcykel, eller sejle på fjorden hele dagen? Får man ikke bare de samme gamle standardsvar fra hver sin målgruppe?

Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

CIVIL FOR DUMMIES: I ny bog afsøger filosof og idrætskonsulent Preben Astrup hemmeligheden bag den danske frivillighed. Og konkluderer, at noget så usexet som vores stærke bureaukratiske tradition er årsagen til, at næsten to millioner danskere er engageret i frivilligt arbejde. Altinget har mødt ham til en snak om perspektiverne.