Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ida Auken

Socialdemokratiet udnævner ordfører for "åndelig oprustning"

Ida Auken er uddannet teolog fra Københavns Universitet.
Ida Auken er uddannet teolog fra Københavns Universitet.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Ida Auken (S) udvider sin portefølje af ordførerskaber, der i forvejen består af grøn trepart og hovedstaden.

Hun skal nu være Socialdemokratiets demokratiordfører med fokus på åndelig oprustning.

Det skriver hun i et opslag på Facebook

Læs også

"Vi skal have styrket det danske demokrati. Det er det allermest centrale i den åndelige oprustning. Vi skal kende vores historie. Vi skal tale om vores værdier," skriver Ida Auken i opslaget.

Begrebet "åndelig oprustning" blev introduceret af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview i Weekendavisen i januar. Her sagde han blandt andet, at åndelig oprustning "begynder i skolen".

Det nye ordførerskab kommer kort tid efter, at Ida Auken meldte ud til flere medier, blandt andet Jyllands-Posten, at hun ønsker en præst tilknyttet Folketinget som en del af den åndelige oprustning i Danmark.

I mandags uddybede Ida Auken sit ønske om en folketingspræst på Facebook. Her skrev hun, at "en præst kan noget andet end en psykolog," og at folketingsmedlemmerne "har brug for at diskutere, hvad der er meningen med det hele."

Hun har har tidligere repræsenteret SF i Folketinget fra 2007 til 2014 og var miljøminister fra 2011, indtil SF forlod S-SF-R-regeringen i 2014. Kort efter skiftede hun til Radikale, og i 2021 meldte hun sig under Socialdemokratiets faner. 

Læs også

 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026