Paraplyorganisation: Regeringen skal styrke den demokratiske samtale mellem valgene

I en tid præget af global usikkerhed, polarisering og et stigende pres på den demokratiske samtale må vi ikke tage vores demokratiske fundament for givet.
Derfor skal en ny regering have fokus på at styrke det fundament, som vores demokrati er bygget på: vores ret til at tage ordet, vores evne til at lytte til hinanden og vores vilje til at tage ansvar for fællesskabet.
Det betyder, at den demokratiske samtale skal styrkes mellem valgene. Vi har brug for steder, hvor mennesker mødes på tværs af alder, baggrund og holdninger.
For uden brede, aktive fællesskaber svækkes den demokratiske modstandskraft. Så bliver forskellene ikke bare tydeligere – de bliver dybere.
Styrk sammenhængskraften
Folkeoplysningen har historisk spillet en afgørende rolle i udviklingen af det danske demokrati og vores kulturelle sammenhængskraft.
I højskoler, aftenskoler, kulturhuse, ungdomsskoler og foreninger over hele landet bliver mennesker klogere på verden og på hinanden. Vi diskuterer uden at blive uvenner og samarbejder med mennesker, vi ikke nødvendigvis er enige med.
Det kan være i aftenskolens debat om EU, i amatørkoret tirsdag aften eller på højskolen, hvor unge mennesker møder hinanden på tværs af baggrund og holdninger.
Det skal være lettere for lokale folkeoplysende skoler og foreninger at skabe aktiviteter, der når ud til nye målgrupper.
Per Paludan Hansen
Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Men selvom Danmark er et stærkt foreningsland, er vi ikke i mål endnu. Der er stadig grupper af borgere, som sjældnere finder vej ind i de folkeoplysende fællesskaber. Og der er stadig områder af landet, hvor afstanden til tilbuddene er for store.
Skal vi styrke sammenhængskraften og mindske polariseringen, skal flere have en reel mulighed for at deltage. Det kræver politiske prioriteringer.
Opsøgende indsats for nye grupper
Når et nyt folketing snart træder sammen, og en ny regering skal formulere sit regeringsgrundlag, bør folkeoplysningen også være en del af svaret.
Det skal være lettere for lokale folkeoplysende skoler og foreninger at skabe aktiviteter, der når ud til nye målgrupper, så fællesskaberne bliver opnåelig for dem, som folkeoplysningen og foreningslivet ikke når i dag.
Og der skal være bedre rammevilkår lokalt, så det er muligt aftenskoler, foreninger og kulturhuse at skabe fællesskaber – også uden for de store byer og for mennesker med begrænset betalingsevne.
For det første opfordrer vi regeringen til at afsætte midler til, at folkeoplysende skoler og foreninger kan gennemføre en opsøgende indsats for, at flere kan deltage i folkeoplysende aktiviteter.
For eksempel i boligforeninger, hvor der skal etableres lokale kurser og foreningsfællesskaber, eller på landet, hvor mindre foreninger og aftenskolehold skal have bedre vilkår, så vi kan deltage tæt på, hvor vi bor.
Regeringen bør sikre en fortsat og stærk indsats for at afskaffe bureaukrati, så foreningerne kan bruge deres tid på kerneopgaven.
Per Paludan Hansen
Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Det giver mulighed for, at fællesskaberne i højere grad også kan omfatte mennesker med kortere uddannelser eller anden etnisk baggrund.
Sænk brugerbetalingen
Vi opfordrer også regeringen til at give støtte til at sænke deltagerbetalingen i både aftenskoler, folkeuniversiteter, daghøjskoler, amatørkulturelle foreninger med flere, så økonomi ikke bliver en barriere for at deltage i de folkeoplysende fællesskaber, der styrker både den enkelte og demokratiet.
Samtidig bør regeringen sikre en fortsat og stærk indsats for at afskaffe bureaukrati, så foreningerne kan bruge deres tid på kerneopgaven.
Valgkampe handler ofte om de store politiske konflikter. Men demokratiet lever især i hverdagen.
Det lever i de lokale fællesskaber, hvor mennesker mødes ansigt til ansigt. Hvor vi lærer at argumentere, samarbejde og tage ansvar. Også når vi er uenige.
Hvis vi vil bevare et stærkt demokrati i Danmark og styrke vores kulturelle modstandskraft, skal vi investere i de fællesskaber, hvor demokratiet leves i praksis.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os


























