Paraplyorganisation: Regeringen skal styrke den demokratiske samtale mellem valgene

Styrk sammenhængskraften  

Folkeoplysningen har historisk spillet en afgørende rolle i udviklingen af det danske demokrati og vores kulturelle sammenhængskraft.

I højskoler, aftenskoler, kulturhuse, ungdomsskoler og foreninger over hele landet bliver mennesker klogere på verden og på hinanden. Vi diskuterer uden at blive uvenner og samarbejder med mennesker, vi ikke nødvendigvis er enige med.

Det kan være i aftenskolens debat om EU, i amatørkoret tirsdag aften eller på højskolen, hvor unge mennesker møder hinanden på tværs af baggrund og holdninger.

Det skal være lettere for lokale folkeoplysende skoler og foreninger at skabe aktiviteter, der når ud til nye målgrupper.

Per Paludan Hansen
Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd

Men selvom Danmark er et stærkt foreningsland, er vi ikke i mål endnu. Der er stadig grupper af borgere, som sjældnere finder vej ind i de folkeoplysende fællesskaber. Og der er stadig områder af landet, hvor afstanden til tilbuddene er for store.

Skal vi styrke sammenhængskraften og mindske polariseringen, skal flere have en reel mulighed for at deltage. Det kræver politiske prioriteringer.

Opsøgende indsats for nye grupper 

Når et nyt folketing snart træder sammen, og en ny regering skal formulere sit regeringsgrundlag, bør folkeoplysningen også være en del af svaret.

Det skal være lettere for lokale folkeoplysende skoler og foreninger at skabe aktiviteter, der når ud til nye målgrupper, så fællesskaberne bliver opnåelig for dem, som folkeoplysningen og foreningslivet ikke når i dag.

Og der skal være bedre rammevilkår lokalt, så det er muligt aftenskoler, foreninger og kulturhuse at skabe fællesskaber – også uden for de store byer og for mennesker med begrænset betalingsevne.

For det første opfordrer vi regeringen til at afsætte midler til, at folkeoplysende skoler og foreninger kan gennemføre en opsøgende indsats for, at flere kan deltage i folkeoplysende aktiviteter.

For eksempel i boligforeninger, hvor der skal etableres lokale kurser og foreningsfællesskaber, eller på landet, hvor mindre foreninger og aftenskolehold skal have bedre vilkår, så vi kan deltage tæt på, hvor vi bor.

Regeringen bør sikre en fortsat og stærk indsats for at afskaffe bureaukrati, så foreningerne kan bruge deres tid på kerneopgaven.

Per Paludan Hansen
Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd

Det giver mulighed for, at fællesskaberne i højere grad også kan omfatte mennesker med kortere uddannelser eller anden etnisk baggrund.

Sænk brugerbetalingen 

Vi opfordrer også regeringen til at give støtte til at sænke deltagerbetalingen i både aftenskoler, folkeuniversiteter, daghøjskoler, amatørkulturelle foreninger med flere, så økonomi ikke bliver en barriere for at deltage i de folkeoplysende fællesskaber, der styrker både den enkelte og demokratiet.

Samtidig bør regeringen sikre en fortsat og stærk indsats for at afskaffe bureaukrati, så foreningerne kan bruge deres tid på kerneopgaven.

Valgkampe handler ofte om de store politiske konflikter. Men demokratiet lever især i hverdagen.

Det lever i de lokale fællesskaber, hvor mennesker mødes ansigt til ansigt. Hvor vi lærer at argumentere, samarbejde og tage ansvar. Også når vi er uenige.

Hvis vi vil bevare et stærkt demokrati i Danmark og styrke vores kulturelle modstandskraft, skal vi investere i de fællesskaber, hvor demokratiet leves i praksis.