Danmarks nationale forskningscenter for grøn omstilling, Center Danmark, har ansat Søren Skov Bording som direktør.
Det skriver Center Danmark i en pressemeddelelse.
Søren Skov Bording kommer fra en stilling som loads & control-direktør i Vestas, og han ser frem til at fortsætte med at arbejde inden for grøn omstilling:
”Med Center Danmark udbygger vi Danmarks position som foregangsland på den grønne omstilling. Jeg forventer, at vi i Center Danmark vil udvikle en banebrydende digital platform, og blive et hotspot internationalt for nye intelligente løsninger,” siger Søren Bording.
Center Danmark har for nuværende ikke en fysisk ramme, men er et samarbejde mellem EWII, Energinet, Thorsen Invest og de fire universiteter Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.
Et af de første projekter, som Center Danmark skal beskæftige sig med, er det fireårige forskningsprojekt "Flexible Energy Denmark", der sigter mod at udvikle løsninger til grøn omstilling af vores nuværende forsyning ved blandt andet at fokusere på inddragelse af digital data i elforbruget.
Projektet har fået tildelt 30 millioner kroner af Innovationsfonden.
Søren Skov Bording tiltræder som direktør for Center Danmark 1. juni 2019.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
- Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre
- Det er symbolpolitik, når politikere vil forbyde sociale medier for unge, mens de selv har et absurd overforbrug
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet


















