Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre

Eller er det de kritiske stemmer, som advarer mod de massive miljøomkostninger ved datacentre, den stigende polarisering og risikoen for at miste vigtige menneskelige kompetencer som at skrive, analysere og træffe selvstændige beslutninger?

Netop denne mangel på demokratisk inddragelse gør den nuværende AI-ficiering af samfundet til et kritisk spørgsmål.

En grotesk prioritering

Især generativ AI er allerede blevet en fast del af hverdagen, men for mange opleves de altomfattende AI-løsinger som påtvunget.

Udviklingen er sket uden et reelt behov og uden at være genstand for en bredere demokratisk eller folkelig debat.

Mens de offentlige udgifter af Mircosoft-licenser er steget markant, spares der på helt basale opgaver i det offentlige, eksempelvis den daglige rengøring i vuggestuer. Det fremstår som en grotesk prioritering.

Generativ AI er allerede blevet en fast del af hverdagen, men for mange opleves de altomfattende AI-løsinger som påtvunget.

Martina Skrubbeltrang Mahnke
Lektor, Roskilde Universitet

Alligevel accelerer den digitale udvikling. Nu med AI i spidsen, som nøglen til vækst, fremtidig velfærd og den grønne omstilling.

Jeg selv oplevede en af hverdagens konsekvenser for nylig, da jeg forsøgte at lokalisere en pakke fra PostNord. Efter flere dages rundtur mellem pakkeshop, chatbots og automatiserede hjælpesider fandt jeg til sidst en gammeldags kontaktformular, hvor jeg straks fik svar – fra et menneske.

Det er svært at se, hvordan denne type ”effektivisering” reelt forbedrer kundeservice. Snarere tværtimod. 

Vi effektiviserer os ud af den demokratiske selvbestemmelse

Med den nuværende hast og skala risikerer vi, at vi med AI-ficering af samfundet effektiviserer os ud af vores demokratiske selvbestemmelse.

En undersøgelse i regi af forskningsprojektet ’Algoritmer, Data og Demokrati’ viser, at befolkningens opbakning til det digitale offentlige Danmark er faldet markant.

Mange borgere føler sig forladt af et system, der prioriterer globale teknologiløsninger frem for lokale fællesskaber. Offentlige midler kanaliseres til dyre, proprietære licenser og chatbots, der ofte kører i ring, mens grundlæggende velfærdsydelser skæres ned.

Denne top-down-proces truer sammenhængskraften i Danmark og underminerer i sidste ende også grundlaget for den grønne omstilling.

Hvis befolkning ikke længere stoler på digitale teknologier, og hvis den økonomiske gevinst primært havner hos globale tech-giganter som Google, Microsoft og OpenAI, mens de kulturelle, sociale og miljømæssige omkostninger forbliver lokale, kan vi ikke skabe en demokratisk bæredygtig fremtid.

Åben dialog, ikke bag lukkede døre på Marienborg

Manglen på lokal kontrol skaber en afhængighed, der svækker Danmarks digitale suverænitet, og når kritisk digital infrastruktur ligger i hænderne på aktører, som ikke har samme interesse for danske fællesmål, mister vi reelt grebet om vores egen digitale fremtid.

Løsningen er ikke at stoppe den teknologiske udvikling, men at stoppe op.

Mange borgere føler sig forladt af et system, der prioriterer globale teknologiløsninger frem for lokale fællesskaber. 

Martina Skrubbeltrang Mahnke
Lektor, Roskilde Universitet

Borgere, erhvervsliv og politikere bør går i dialog om, hvilken rolle AI skal spille i Danmark – ikke bag lukkede døre på Marienborg, men åbent og informeret.

Det handler om at finde en balancen mellem effektivisering og vækst og de faktiske miljømæssige, sociale og kulturelle omkostninger som ligger lokalt.

Det handler om at skabe reelle valgmuligheder, eksempelvis europæiske alternativer og lokal kontrol. Ikke som en individuel, aktivistisk handling, men som en integreret del af den demokratiske samtale.

Vi har brug for at vende magtforholdene og flytte fokus fra en snæver teknisk effektivitet til folkeligt (med-)ejerskab. Når vi samler befolkningen om de digitale valg, der former vores samfund, kan vi skabe langvarige effekter frem for kortsigtet AI-hyperpolitik.