Aktører: Nej, Rina Ronja Kari, vi er ikke gamle mænd, der ikke forstår nettet

REPLIK: Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU mener, at nye copyrightregler er vedtaget, fordi "gamle mænd i jakkesæt" ikke forstår internettets betydning for demokratiet. Det er et besynderligt argument, mener tre kulturaktører.

Af Anna Lidell, Louise-Marie Törnqvist og Lena Brostrøm
Formand for DJBFA – Danske Komponister og Sangskrivere, medlem af bestyrelsen for Musikforlæggerne i Danmark og formand for Dansk Artist Forbund

Før påske havde Rina Ronja Kari, europaparlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU, et debatindlæg i Altinget om det nyligt vedtagne copyrightdirektiv.

De nye regler for onlineplatformes ansvar for ophavsretskrænkelser får betydning for techgiganter som Google, der ejer Youtube, og Facebook.

Rina Ronja Kari skriver, at reglerne vil medføre censur, og hendes hovedpointe i indlægget synes at være, at direktivet er vedtaget, fordi "gamle mænd i jakkesæt" ikke forstår, hvilken betydning internettet har for demokratiet.

Dette er et besynderligt argument. Hvad har alder og køn med sagen at gøre? Rina Ronja Kari synes at ligge under for forældede stereotype forestillinger.

Bedre regler for fantasimilliard-firmaer
Vi, der står bag denne kommentar, kan på det kraftigste afvise, at vi er gamle mænd i jakkesæt, men til gengæld går vi på det kraftigste ind for demokrati, ytringsfrihed og fair vilkår for dem, der producerer det kreative indhold på internettet.

Derfor synes vi, at det nye copyrightdirektiv er positivt. Det skyldes, at vi nu får nogle bedre ansvarsregler for techgiganterne.

Disse mastodonter tjener fantasimilliarder på at dominere internettets infrastruktur med det resultat, at flere og flere reklamekroner ender i disse amerikanske virksomheders lommer, uden at forfattere, musikere, sangskrivere, fotografer og filmskabere bliver spurgt om den massive brug af deres værker, og uden det, der ligner en rimelig betaling.

Gør op med historisk uretfærdighed
Vi er nu på vej til at gøre op med denne historiske uretfærdighed, der har bidraget til at skabe fundamentet for nogle af verdens største firmaer.

Google og Facebook skal fremover i højere grad end i dag respektere kunstnernes ophavsret. Det, synes vi, er godt for vores medlemmer og for samfundet.

Det er et demokratisk fremskridt, fordi internetvirksomhederne nu skal følge den lovgivning, som folkevalgte politikere har vedtaget, og ikke bare virksomhedernes egne, skjulte retningslinjer.

Det nye direktiv går ikke ud over borgerne, tværtimod.

Hvor det i dag er borgernes eget ansvar, hvis de uploader noget indhold på en platform, som viser sig at krænke andre ophavsrettigheder – det vil sige, at de risikerer sagsanlæg – bliver det fremover onlineplatformenes ansvar.

At en politiker, der hævder at kæmpe borgernes sag, ikke kan se, at dette er en kæmpe gevinst for samfundsborgerne, er uforståeligt.

Lobbyister påvirkede opbakning
Rina Ronja Kari hævder, at copyrightdirektivet er blevet mødt med store folkelige protester. Dette kan man godt sætte spørgsmålstegn ved.

Under direktivets behandling i Europa-Parlamentet kom det nemlig frem, at mange af de titusindvis af henvendelser, som medlemmerne modtog fra "bekymrede borgere", viste sig at være automatiske robotgenerede mails, som blev afsendt via lobbyorganisationer, der var delvist finansiereret af techgiganter som Google.

Rina Ronja Kari er i sin gode ret til at udtrykke bekymring over copyrightdirektivet.

Men hun kan ikke løbe fra, at hun ufrivilligt går techgiganternes ærinde med sin modstand mod, at disse virksomheder skal pålægges et grundlæggende ansvar for brug af kreativt indhold på deres platforme.

Forrige artikel LLO til boligselskaber: Løsningen er ligefor og kræver ikke lovændring LLO til boligselskaber: Løsningen er ligefor og kræver ikke lovændring Næste artikel Frustreret forsker: Vores viden var til pynt under copyrightforløb Frustreret forsker: Vores viden var til pynt under copyrightforløb
Ny temadebat: Hvad skal vi med den fleksible udbudslov?

Ny temadebat: Hvad skal vi med den fleksible udbudslov?

NY DEBAT: Danmark har siden 2016 haft en ny og mere fleksibel udbudslov, som nu er ved at blive evalueret. Altinget Digital sætter i denne nye temadebat fokus på erfaringerne med den nye lovgivning. Mød panelet her, og følg med de kommende uger.