Auken: Opstramning af databeskyttelse haster

DEBAT: Hvis vi skal følge med den teknologiske udvikling, haster det med at få opdateret både EU’s lovgivning om beskyttelse af persondata og den danske persondatalov, der begge er tyve år gamle. Det skriver Margrete Auken (SF).

Den danske og europæiske lovgivning om databeskyttelse skal opstrammes, skriver Margrete Auken (SF). Foto: Marie-Louise Munkegaard

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Med EU’s nye databeskyttelsesforordning vil borgerne opnå en markant bedre beskyttelse end den tyve år gamle persondatalov vi har i dag, og den danske regering bør derfor give os fuld støtte.
Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

En grøn økonomi baseret på vedvarende energi er målet for fremtiden i Danmark og resten af EU.

Fakta

Overvågnings- og dataindsamlingsskandaler om alt lige fra den ulovlige indsamling af patientdata i DAMD til den amerikanske efterretningstjeneste NSA's omfattende og hemmeligholdte overvågningsprogrammer har skabt debat om overvågning, datasikkerhed og retten til privatliv.

Senest er debatten blevet skærpet på baggrund af forslag om udvidede overvågningsmuligheder i kølvandet på angrebene i Paris og København.

Altinget: justits sætter i den kommende måned fokus på overvågning, datasikkerhed og retten til privatliv og spørger: Er danskernes ret til privatliv truet?

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

En sundhedssektor med bedre forskning i sygdom, forebyggelse og sundhed er ligeledes vigtige mål.

Den konstante udvikling af nye teknologier er ofte afhængig af dataindsamling, og at forbinde den rigtigt er afgørende for at nå denne fremtid. Det gælder inden for den grønne lavemissionsøkonomi og for sundhedsområdet som er emner jeg arbejder med i Europa-Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg, og hvor vi i Den Gruppe er frontkæmpere.

Men med den teknologiske udvikling følger væsentlige nye problemer med at sikre beskyttelse af personlige oplysninger. Det haster med at få opdateret både EU’s lovgivning om beskyttelse af persondata og den danske persondatalov som begge er tyve år gamle.

Teknologiske udfordringer
Over hele EU er man i gang med udrulningen af ”intelligente elmålere” i private hjem. De samler data om forbrugernes strømforbrug og tilpasser forbruget så strømslugende apparater kun startes når strømmen er billigst. Det intelligente el-net er nøglen til at binde udsving i produktion og forbrug af elektricitet sammen.

De intelligente elmålere producerer meget detaljeret information om el-forbrugerne, faktisk så detaljeret at der kan laves en profil som ud fra forbruget af strøm fortæller hvornår folk går i seng, hvor tit de vasker tøj eller går i bad, om de sover igennem eller står op om natten.

Det kan også udledes hvilke tekniske apparater – for eksempel et alarmanlæg - der er installeret og hvornår de er aktiverede. Hvis elbilen tankes hos venner eller bekendte, får elselskabet oplysninger om ens omgangskreds. Det er noget helt andet end dengang en el-operatør aflæste elmåleren én gang om måneden. Denne slags data er energiselskaberne ikke vant til at håndtere og samtidig sikre borgernes datasikkerhed.

Fra sundhedssektoren kender vi gode eksempler på at ny informationsteknologi giver enestående muligheder for patienterne. Sundhedsplatforme som sundhed.dk kan resultere i hurtig konsultation hos eksperter, og kronisk syge kan være under behandling i eget hjem med apparater i hjemmet til at overvåge deres tilstand. Enorme mængder information fra elektroniske patientjournaler kan kombineres med andre oplysninger om de samme mennesker. Den information er forståeligt nok attraktiv for forskere som kan undersøge og opdage nye sammenhænge mellem livsstil og sygdom.

Opdatering af datalove haster
I EU har vi en meget høj beskyttelse af sundhedsdata, men lovgivningen kan ikke håndtere informationer fra de mange nye teknologier. Da slet ikke når patientens samtykke kræves for at informationer kan gemmes og udveksles med andre. Er patientens samtykke nødvendig i alle tilfælde? Og kan forskning i offentlighedens interesse retfærdiggøre at forskerne får adgang til patientdata på en e-sundhedsplatform?

Det er nogle af de væsentlige spørgsmål der skal tages stilling til. Udfordringen bliver større efterhånden som fremtidens patienter i højere grad selv kan overvåge deres sundhedstilstand ved hjælp af en applikation på mobiltelefonen. Og hvilke forpligtelser har virksomheden der laver applikationen så? Det er også uklart.

Den teknologiske udvikling hverken kan eller skal vi prøve at stoppe, men de medfølgende udfordringer skal løses med opdateret lovgivning der beskytter persondata. Databeskyttelsen skal derudover naturligt tænkes ind i alle vores nye smarte systemer fra starten af.

EU arbejder på sagen
EU’s medlemsstater er i øjeblikket i gang med at forhandle den nye databeskyttelsesforordning efter at den har været førstebehandlet i Parlamentet.

Forordningen har detaljerede sikkerhedsregler og øger forbrugerens kontrol med egne oplysninger. Forordningen sætter klare grænser for virksomheders brug af og videresalg af data, og straffen for at bryde persondatalovgivningen bliver hævet markant. Det vil afværge virksomhedernes sløseri med eller direkte misbrug af vores data.

Med EU’s nye databeskyttelsesforordning vil borgerne opnå en markant bedre beskyttelse end den tyve år gamle persondatalov vi har i dag, og den danske regering bør derfor give os fuld støtte.

Politik har aldrig været vigtigere