Bæredygtighedschef: Udvikling af AI-projekter må ikke ske på bekostning af klimaet

Andreas Schjølin
Forperson for IT-Branchens Policy Board for Grøn Omstilling og bæredygtighedschef i Atea
Vi står midt i et teknologisk kvantespring, hvor AI kan blive afgørende for Danmarks fremtidige velfærd. Men hvis vi vil være et foregangsland, skal vi turde stille krav – også til os selv. Fremtidens løsninger skal ikke kun være smarte.
De skal også være grønne.
For nyligt tilbragte jeg en hel dag med den danske it-branche til Atea Sustainability Focus Forum, og her var én diskussion umulig at komme udenom:
Er AI en klimafrelser eller en klimasynder?
Den debat er altafgørende, fordi vi står over for en af de største teknologiske muligheder nogensinde, samtidig med at vi er vidner til de enorme udfordringer, klimaet står overfor.
IT-branchen spiller en central rolle, da vi både har teknologien og ekspertisen til at udvikle løsninger inden for AI, men også løsninger der understøtter en bæredygtig fremtid.
Acceleration på bekostning af klimaregningen
Det er en kærkommen ambition, at regeringen nu vil accelerere udrulningen af AI med tre offentlige storskalaprojekter inden sommer. Vi ser ind i en stigende mangel på arbejdskraft og et velfærdssystem under pres, og her er en teknologi, som både kan frigive tid og ressourcer – selvfølgelig skal vi bruge den, og vi skal rykke hurtigt.
Men det er nødvendigt, at vi tænker os grundigt om. For accelerationen må ikke ske på bekostning af fremsyn og hensyn til den klimaregning, som følger med.
Ifølge World Economic Forum kan elforbruget relateret til AI forventes at stige med op til 50 procent årligt fra 2023 til 2030 i takt med den øgede udbredelse. Hvis udviklingen fortsætter, kan datacentre i 2030 stå for mere end tre procent af verdens samlede energiforbrug – tre gange mere end i dag.
Vi må – allerede i de kommende storskalaprojekter – stille krav til CO2-regnskaber, energieffektiv software og grøn infrastruktur.
Andreas Schjølin
Forperson for IT-Branchens Policy Board for Grøn Omstilling og bæredygtighedschef i Atea
Det er en bekymrende udvikling, som vi skal adressere, inden det bliver et problem, vi ikke kan løse.
Danmark skal den ansvarlige AIs arnested
Hvis vi ikke forstår konsekvenserne fra begyndelsen, risikerer vi at sætte gang i AI-projekter, der er alt andet end energieffektive. Derfor må vi – allerede i de kommende storskalaprojekter – stille krav til CO2-regnskaber, energieffektiv software og grøn infrastruktur. Vi skal måle, dokumentere og rapportere.
Uden data famler vi i blinde.
Men vi skal også tænke længere end det. Vi bør allerede nu prioritere løsninger, hvor AI kobles direkte til vedvarende energikilder – og hvor systemerne automatisk skalerer ned i perioder med lav grøn energiforsyning.
Samtidig skal der være gennemsigtighed omkring, hvor meget energi AI faktisk bruger, så både virksomheder og forbrugere kan træffe bæredygtige valg. Det handler ikke kun om at undgå problemer – det er en oplagt mulighed for at forene teknologisk innovation med ansvarlighed over for klimaet.
Vi har muligheden for at vise verden, at digitalisering og bæredygtighed ikke bare kan forenes – men at de skal gå hånd i hånd.
Det kræver vilje. Det kræver lederskab. Og det kræver, at vi fra starten tør stille de nødvendige krav til os selv og hinanden.
For Danmark skal ikke bare være frontløber på AI - Vi skal være frontløber på ansvarlig AI.
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
- Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre

















