David Tarp
Jens Dissing Munk de KlaumanBeskæftigelsesminister henter særlig rådgiver fra Netcompany

På dagen for en ministerrokade, der hverken involverer Beskæftigelsesministeriet eller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er der alligevel nyt på resortområdet.
David Tarp er nemlig ny særlig rådgiver for netop Ane Halsboe-Jørgensen.
Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Det er hverken første eller anden, men tredje gang at de to skal arbejde sammen.
David Tarp var også særlig rådgiver for Ane Halsboe-Jørgensen, da hun var uddannelses- og forskningsminister fra 2019-2021, og igen da hun var kultur- og kirkeminister fra 2021 til 2022.
Han kommer fra en stilling som presse- og public affairs-chef i Netcompany, hvor han har været ansat siden 2023 og er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
David Tarp tiltræder 11. september.
Overtager fra tidligere pressechef
Beskæftigelsesministeren er ikke blandt de ministre, der har mulighed for at ansætte mere end én særlig rådgiver.
Dermed betyder ansættelsen af David Tarp en afsked med Jens Dissing Munk de Klauman.
Jens Dissing har været særlig rådgiver siden 2023, men stopper altså efter en gensidig aftale med ministeriet, skriver han på LinkedIn.
"Vi har plukket de frugter på træet, som vi sammen kunne nå," fremgår det også af LinkedIn-opslaget.
Han har tidligere været pressechef i både Socialdemokratiet, Danmarks Lærerforening og Dansk Metal.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
- Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre
- Det er symbolpolitik, når politikere vil forbyde sociale medier for unge, mens de selv har et absurd overforbrug



















