Corydons analyse af velfærdsudbud offentliggjort i stilhed

Kommuner indhøster besparelser på mellem fem og ti procent ved at sætte velfærds- og serviceopgaver i udbud.

Og der er både penge at spare og kvalitet at vinde ved at udbyde såvel mere tekniske opgaver som bløde velfærdsopgaver i eksempelvis ældreplejen eller på det specialiserede socialområde.

Det er nogle af de centrale konklusioner i en analyse af kommuners udbud inden for blandt andet rengøring, ældrepleje og socialområdet, som konsulentvirksomheden Quartz+Co. har lavet på bestilling af Finansministeriet.

Men selv om konsulenterne peger på en række potentielle gevinster ved øget konkurrenceudsættelse af blandt andet plejecentre og hjemmepleje, så er det ikke noget, finansminister Bjarne Corydon (S) ønsker at tvinge igennem.

Langt han ad vejen har vi fået bekræftet nogle af de forestillinger, vi havde i forvejen.

Rikke Thorlund Haahr
Chef for offentlig-privat i KL

”Det er en opgave, som ligger rigtigt hos kommunerne. Det er deres valg. Det, jeg kan bidrage med, er at sørge for, at udbud laves bedre, når de benyttes. Det er jo sådan, man får mere ud af pengene,” siger Bjarne Corydon.

Politisk bestillingsarbejde
Analysen satte gang i en skarp diskussion, allerede inden den blev påbegyndt. I februar sidste år kom regeringens Produktivitetskommission med en rapport, der anbefalede at øge konkurrenceudsættelsen af bløde velfærdsopgaver som daginstitutioner og ældrepleje.

Umiddelbart efter kom det frem, at regeringen havde bestilt en analyse, som yderligt skulle belyse gevinsterne ved at konkurrenceudsætte centrale velfærdsområder. Finansministeriet havde givet konsulenter fra McKinsey halvanden måned til opgaven.

Men efter kritik af analysen for at være rent politisk bestillingsarbejde, der på et alt for tyndt grundlag skulle fremme udliciteringen af den kommunale velfærd, valgte Bjarne Corydon at afsætte mere tid til opgaven og lade den gå i udbud igen.

Kort tid inden jul offentliggjorde Finansministeriet analysen på sin hjemmeside, uden at det er blevet bemærket af et eneste af de medier, der tidligere har skrevet kritisk om sagen. Bjarne Corydon kalder forløbet ”meget sigende” for, hvordan debatten nogle gange kører.

Selvopfyldende profeti
Men en skrivelse på godt 330 sider med overskriften 'Analyse af offentligt-privat samarbejde' er sjældent en kioskbasker. Til gengæld er analysen ifølge KL relativt afbalanceret i såvel sine konklusioner som sine anbefalinger.

”Langt han ad vejen har vi fået bekræftet nogle af de forestillinger, vi havde i forvejen. Vi har også klart haft det indtryk, at det kan være en god ide at konkurrenceudsætte, også på nogle af velfærdsområderne,” siger Rikke Thorlund Haahr, der er chef for offentlig-privat i KL.

Hun understreger dog i samme ombæring, at der er tale om et kan, og at man skal være forsigtig med at drage hurtige konklusioner.

Blandt andet er der en risiko for, at man overvurderer gevinsterne ved udbud, hvis man generaliserer for meget ud fra erfaringerne fra de kommuner, der allerede har konkurrenceudsat på et konkret område.

”Normalt vil man jo kun gennemføre et konkret udbud, når man vurderer, at der er en gevinst ved det. Sådan en beslutning ligger der jo en analyse bag. Og så er man jo ude i noget, der kan blive en selvopfyldende profeti,” siger Rikke Thorlund Haahr.

Ubegrundet frygt
KL har været en del af en følgegruppe sammen med en række ministerier, der har samarbejdet med konsulenterne fra Quartz +Co. om rapporten.

Og selv om KL måske ville have formuleret nogle ting lidt anderledes, hvis de alene havde ansvaret for analysen, så kan Rikke Thorlund Haahr ikke få øje på noget kontroversielt ved hverken konklusioner eller anbefalinger.

”Det er nok en lidt anden type analyse, end nogen måske havde troet og frygtet. Den går jo ikke ud og peger på, at man kan hente så og så mange milliarder kroner ved at konkurrenceudsætte. På den måde er den mere afbalanceret,” siger Rikke Thorlund Haahr.

Analysens grundlæggende præmis er, at offentligt-privat samarbejde er et redskab i den kommunale værktøjskasse på lige fod med it og personaleledelse.

Ambitionen er derfor ikke at sige noget om, hvorvidt offentligt-privat samarbejde er en god eller dårlig idé, men i stedet at belyse, hvornår og under hvilke betingelser offentlig-privat samarbejde har positive eller knap så positive resultater.

Broget billede
Af analysen fremgår det, at der er meget stor forskel på, hvor meget der er konkurrenceudsat inden for henholdsvis veje, rengøring, hjemmepleje, plejecentre og det specialiserede socialområde. Og at der inden for disse områder er stor forskel på tværs af kommunerne.

Samlet set vurderer kommunale fagchefer i en række spørgeskema-undersøgelser, at de har hentet gevinster på mellem fem og ti procenter gennem ved de seneste udbud på disse områder. Mindst på veje og mest på rengøring. Begge områder, hvor 85 procent af opgaverne er konkurrenceudsat.

På hjemmeplejeområdet er brugen af udbud mere begrænset, om end det sker oftere og oftere. Hjemmeplejen og det specialiserede socialområde adskiller sig ved at være domineret af fritvalgsordninger, som er upopulært på det første område, men populært på socialområdet.

Lektor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet hæfter sig ved, at analysen når frem til nogenlunde de samme gevinster, som han selv har været med til at påvise ved at gennemgå den samlede dokumentation på området.

”Vores forskningsoversigter viser noget i retning af 5-15 procent på de tekniske områder. På velfærdsområderne har vi ikke fundet generelt belæg for besparelser, selvom der i nyere undersøgelser er lidt flere eksempler på positive effekter af konkurrenceudsættelse på velfærdsområderne," siger Ole Helby Petersen*.

Han peger samtidig på, at det af analysen fremgår, at kommunerne oplever både meget gode og meget dårlige effekter og en helt masse ting derimellem.

"Og den store spredning er en af de ting, vi også har peget på,” siger Ole Helby Petersen.

*Citatet er præciseret. Forskellen mellem det tekniske- og velfærdsområdet fremgik ikke oprindeligt.