Dagens overblik: Minister klar med ti tiltag mod dumpning i havet, og regeringen blev advaret om mangler i Rwandas asylsystem

God morgen og velkommen til Altingets korte gennemgang af dagens vigtigste nyheder i dansk politik.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har nu udarbejdet ti initiativer for at øge hensynet til natur og miljø, når der dumpes slam i havet.

Det sker, efter at både miljøorganisationer og flere partier har rettet skarp kritik mod dumping af let forurenet slam i Køge bugt i forbindelse med anlæggelsen af den kunstige ø Lynetteholm.

Altinget er kommet i besiddelse af et notat, hvor miljøministeren forsøger at imødekomme kritikken.

Regeringens forslag er inddelt i tre kategorier, som skal mindske risikoen i forbindelse med dumping af slam – såkaldt klapning.

Der lægges op til at øget hensyn til natur og miljø, strammere krav og bedre kontrol samt mere gennemsigtighed gennem offentliggørelse af ansøgningerne.

Både SF og Enhedslisten finder det positivt, at regeringen vil handle på problemstillingen, men partierne efterspørger større ambitioner.

”Vi vil gerne have en vurdering af, om der overhovedet er behov for at have 87 klappetilladelser, som vi har for øjeblikket. Vi vil gerne have en genvurdering af de 87 klappetilladelser,” siger miljøordfører Bruno Jerup (EL).

Dokument advarer om svagheder i Rwandas asylsystem

Regeringen blev allerede sidste år advaret om afgørende mangler i Rwandas asylsystem.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et internt notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I notatet fremgår det, at der kun er en enkelt sagsbehandler til at håndtere nye sager, og at der reelt ikke er klageadgang til domstolene.

Derudover bliver klager over afslag behandlet inden for samme ministerium, hvilket er i strid med de internationale standarder, lyder det.

Regeringen ønsker, at asylbehandlingen skal overtages af et nyt modtagercenter uden for Europa. Blandt andet med argumentet om, at det vil få færre flygtninge til at tage på den farefulde rejse over middelhavet.

I den forbindelse har særligt Rwanda været på tale. Men ifølge Jesper Lindholm, lektor i asylret ved Aalborg Universitet, sår de nye oplysninger yderligere tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre.  

”Det bekræfter de bange anelser, som flere af os har haft i et stykke tid om, hvorvidt Rwanda er gearet til at overtage opgaven med asylbehandling,” siger han til avisen.

I en mail til Jyllands-Posten fastslår udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S), at Rwanda har evnet at løfte opgaven med at modtage mere end 125.000 flygtninge på forsvarlig vis.

Han tilføjer, at Danmark vil hjælpe med at understøtte Rwandas asylsystem yderligere i tilfælde af, at asylansøgere vil blive overført til landet.

Zelenskyj talte til danskerne

Volodomyr Zelenskyj talte onsdag til danskerne på 77-års-dagen for Danmarks befrielse.

I både Aarhus og København stimlede tusindvis af danskere sammen med fakler for at følge talen på storskærme.

”Kære venner, kære danske folk. I dag fejrer I årsdagen for noget, der engang var jeres drøm. Drømmen blev til virkelighed. Nazityskland tabte og friheden vandt,” sagde Volodymyr Zelenskyj fra en hemmelig adresse i Kyiv. 

“Folk håbede, at Anden Verdenskrig blev den sidste krig nogensinde. At ingen ville bryde med freden. Vi håbede, vi aldrig skulle slukke lyset for at undgå bomber igen,” lød det videre.

Zelenskyj talte i slutningen af marts til Folketinget. Og da Mette Frederiksen kort tid efter besøgte den Ukrainske præsident i Kyiv, var det med en forsikring om, at Danmark ville støtte Ukraine med yderligere 600 millioner kroner til våben.

“Vi kæmper med jeres våben. Vi kæmper med jeres hjælp. Vi er taknemmelige for, hvordan I har taget imod vores folk,” sagde Zelenskyj i talen.

Efter talen blev der holdt et minuts stilhed for særligt de ukrainske børn, der har mistet livet i krigen i Ukraine.

Læs mere i Altinget her.