
Dansk Erhverv har oprettet en spritny direktørstilling.
Den nye direktør bliver Natasha Brandt, der allerede kan åbne dørene til sit kontor 9. september.
Det oplyser Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.
"Dansk Erhverv gør det godt, men der er altid et potentiale i forhold til at gøre tingene endnu bedre til gavn for medlemmerne. Og det er det potentiale, som jeg sammen med resten af Dansk Erhvervs dygtige medarbejdere skal arbejde for at indfri. Det bliver både sjovt og spændende. Jeg glæder mig," lyder det fra den kommende direktør, Natasha Brandt.
Den nyoprettet stilling er en del af Dansk Erhverv strategi om at "løfte organisationens arbejde" med både eksisterende og nye medlemmer.
Og Natasha Brandt kommer allerede med direktørerfaring med i bagagen. Hun kommer nemlig direkte fra en stilling som direktør hos Saxo.com.
Med Natasha Brandt ved roret styrkes Dansk Erhverv med en "markant kommerciel profil", lyder det i pressemeddelelsen.
"Natasha Brandt har en enorm strategisk indsigt i kommercialisering, salg og digitale services. Det er et rigtig godt match i forhold til at sikre nuværende og nye medlemmer den bedst mulige service. Jeg glæder mig virkelig til at få Natasha med på holdet," udtaler organisationens administrerende direktør Brian Mikkelsen.
Natasha Brandt bliver med den nye stilling medlem af direktionen og kommerciel medlemsdirektør med ansvar for medlemsservice, digitalisering og salg.
Men det er ikke kun den nye direktør, der bydes velkommen i Dansk Erhvervs direktion. Også økonomidirektør, Philip Willerslev-Olsen, skal være en del af inderkredsen hos organisationen.
Han skal have fokus på at driften, mens at flere virksomheder bliver medlem af Dansk Erhverv.
Det betyder, at der fra 9. september vil være fem medlemmer i direktionen. De fem medlemmer er administrerende direktør, Brian Mikkelsen, viceadministrerende direktør, Laurits Rønn, direktør Morten Langager, direktør Natasha Brandt og direktør Phillip Willerslev-Olsen.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet




















