Dansk Erhverv: Kvalitet er borgernes eneste pejlemærke

DEBAT: Vi skal være bedre til at måle kvalitet i velfærden, skriver Jakob Scharff og Rasmus Larsen Lindblom fra Dansk Erhverv.

Af Jakob Scharff og Rasmus Larsen Lindblom
Hhv. markedschef og velfærdspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv

Når vi skal evaluere vores velfærd, kan der ikke være nogen tvivl om, at det er kvaliteten, vi måler på. Kvaliteten er altafgørende for den ældre på plejehjemmet, patienten på sygehuset, samfundets udsatte og os alle i øvrigt, som er en del af velfærdssamfundet.

Alligevel har Danmark i 2015 endnu ikke et fælles sprog at tale om og vurdere kvaliteten af vores velfærdsydelser ud fra. Emnet bliver taget op i en rapport om offentlig-privat samarbejde, som er bestilt af Finansministeriet. Her giver konsulenterne bag en central anbefaling til, at der bliver lavet en ensartet og national opgørelse af kvaliteten på hele velfærdsområdet.

Vi er, måske ikke overraskende, helt enige i denne anbefaling. Der er brug for en systematisk opgørelse af kvaliteten af den simple grund, at vi ikke kan være vores samfund andet bekendt. For kvaliteten i velfærdsydelserne er og bliver borgernes eneste pejlemærke for, om tingene er i orden.

Hvordan måler man velfærd?
Finansministeriet offentliggjorde rapporten lige inden jul, hvorefter den desværre hurtigt blev glemt. Et gammelt staldtip lyder, at man bør holde øje med nyheder, der tikker ind på en dag, hvor alle er taget på ferie. Og netop denne rapports anbefaling er relevant at tage et ekstra kig på.

Alle, der arbejder professionelt med velfærd, ved, at der navnlig i de seneste år er lavet mange fornuftige initiativer på området. Vi ser ambitioner om at styre efter de sociale 2020-mål, og partierne bag satspuljeforliget blev i efteråret enige om at igangsætte et analysearbejde for at finde nye veje til at måle på effekten. Tilsvarende er der kommet ny lovgivning inden for hjemmeplejen, hvor kommunerne nu skal fastsætte individuelle mål for indsatsen.

Men samme politikere ved formentligt også, at det er en stor opgave og politisk varm kartoffel, når konsulenterne siger, at vi skal til at måle velfærd. For hvordan måler man lige det?

Vi skal have et fælles sprog
Eksempelvis inden for ældreområdet. Skal vi her spørge til brugernes oplevelse af kvaliteten eller se på objektive indikatorer som åbningstider, funktionsevne, ansattes sygefravær og lignende? Og kan det overhovedet lade sig gøre at måle på det samme i et land med måske verdens højeste grad af decentralt styre?

Man kan ikke putte alt i kasser. Men fraværet af en fælles kvalitetsforståelse inden for hvert enkelt område, eksempelvis det specialiserede socialområde, har et utal af negative konsekvenser, og det bliver de svageste borgere, der kommer til at trække det korteste strå.

Dansk Erhverv tror på, at det er godt, når borgerne kan se, hvad de får for pengene. Vi skal kunne sammenligne kvaliteten af vores plejehjem i vores forskellige kommuner, og ikke mindst på tværs af offentlige og private aktører. Der er et stort potentiale i at øge konkurrencen mellem offentlige og private velfærdsudbydere, netop fordi private og selvejende aktører har det som en del af sit DNA at have fokus på kvaliteten. Med et fælles sprog om kvalitet sikrer vi, at borgerne får den bedst mulige velfærd for pengene.

Forrige artikel Eksportrådet: Handelsaftale med Canada skaber nye muligheder Eksportrådet: Handelsaftale med Canada skaber nye muligheder Næste artikel SDU: Hvad opnår private virksomheder ved OPI-projekter? SDU: Hvad opnår private virksomheder ved OPI-projekter?
3 vælger også Huawei fra til 5G

3 vælger også Huawei fra til 5G

5G: Teleselskabet 3 har valgt, at det bliver svenske Ericsson, der skal levere udstyr til virksomhedens udrulning af 5G-netværket. Huawei mener selv, at selskabet er i modvind, fordi danske politikere "hellere vil please amerikanerne end træffe beslutninger selv".