Dataetisk Råd: Digitale dørmænd øger muligheden for, at staten og private aktører overvåger borgerne

Det er ikke for sent at komme i gang med at udvikle løsninger, der sikrer privatlivet på internettet og sørger for, at mindreårige ikke får adgang til uegnet indhold. Men det kræver vilje til at prioritere dataetik, skriver Johan Busse.

Vi bør som samfund insistere på, at der sættes en høj standard for dataetik ved at stille krav til de løsninger, som må bruges til at kontrollere brugerens alder, skriver Johan Busse. — Vi bør som samfund insistere på, at der sættes en høj standard for dataetik ved at stille krav til de løsninger, som må bruges til at kontrollere brugerens alder, skriver Johan Busse. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Johan Busse

Formand, Dataetisk Råd, borgerrådgiver, Københavns Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Politikere i både Danmark og EU er i disse dage ved at lægge de første sten til et nyt internet. En række love, der er på tegnebrættet eller allerede vedtaget, indfører nemlig krav om, at brugerens alder skal kontrolleres for at få online adgang til specifikke varer og tjenester som lattergas, alkohol, tobak og porno.

Dermed er fortidens anonyme surfing og frie adgang til websteder i færd med at blive erstattet af digitale dørmænd. Det kan der være gode grunde til.

Alkohol, porno og andet materiale, der ikke er egnet til børn, er blot få klik væk på et internet, der i vidt omfang er lavet til voksne. I den fysiske verden har vi regler, der forbyder børn adgang til disse varer og tjenester.

Alkohol, porno og andet materiale, der ikke er egnet til børn, er blot få klik væk på et internet, der i vidt omfang er lavet til voksne
Johan Busse
Formand, Dataetisk Råd

Det er grundlæggende rimeligt, at de regler også gælder i den digitale verden.

Der findes tekniske løsninger

Men digitale dørmænd fungerer grundlæggende anderledes end deres fysiske pendanter. Fremfor at kaste et blik på kundens ID-kort og vurdere alderen, svarer mange ’digitale dørmænd’ i praksis til et system, der potentielt indsamler og gemmer oplysninger om alle de personer, der har forsøgt at tilgå en given vare.

En af løsningerne til at verificere alder er MitID. Det kan indebære, at staten og private aktører får mulighed for at overvåge borgeres gøren og laden på internettet.

Maskinel kontrol af alder risikerer derudover at gøre det sværere for nogle grupper voksne borgere at tilgå varer og tjenester, som de ellers har lovlig adgang til, fordi teknikken volder dem vanskeligheder.

I et interview sidste år medgav regeringen, at der ikke var nogen snuptagsløsninger på området. Det er Dataetisk Råd enig i. Faktisk er der dataetiske betænkeligheder ved mange af de eksisterende måder at kontrollere alder på.

Læs også

Ny temadebat: Hvordan håndterer det offentlige borgernes data?

Det er ærgerligt, fordi det ikke behøver at være sådan.

Der findes tekniske løsninger, der er bedre og mere dataetiske end andre. Man kan endda tænke sig løsninger, der respekterer både privatliv og brugervenlighed, herunder eksempelvis ’Coronapasset’, som muliggjorde det at komme udenom videregivelse af specifik information om den enkelte borgers vaccinationsstatus, da borgeren blot kunne fremvise et gyldigt pas, så frem man levede op til kravene for test og vaccination.

Krav om identifikation

Vi bør som samfund insistere på, at der sættes en høj standard for dataetik ved at stille krav til de løsninger, som må bruges til at kontrollere brugerens alder.

Dataetisk Råd er derfor bekymret for på den generelle tendens, der er mod love og regler, der indfører adgangskontrol, uden at have forholdt sig til skyggesiderne af digitale dørmænd.

I vores høringssvar til et lovforslag om indførelsen af adgangskontrol ved online køb af tobaksvarer og alkohol udtalte rådet, at der var behov for en dataetisk vurdering af lovforslaget.

Deltag i temadebat

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt, politisk nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte debatredaktør Henrik Rasch på [email protected] eller på mobil 6155 7484.

Andre debatindlæg kan sendes til [email protected].

Og i bredere forstand er der behov for, at vi som samfund forholder os til, hvorvidt og hvordan principper om fri adgang og privatliv skal være grundlæggende for fremtidens, internet ligesom disse principper har været det frem til nu – til bred gavn for kreativitet, kommunikation og ikke mindst innovation.

Et højt dataetisk niveau er desto vigtigere i lyset af, at vi måske står over for en stigende del af internettet, hvor myndighederne kræver verificering af alder eller endda identitet.

Krav om at bruge sin rigtige identitet høres regelmæssigt, og EU vedtog i 2023 en ny lov om digital identitet, der skal gøre det nemmere at tilgå ydelser, der kræver identificering på tværs af landegrænser.

Der er også mange, der forventer, at krav om at identificere sig kan blive vigtigere på fremtidens internet, hvor deepfakes baseret på avanceret kunstig intelligens kan gøre det nødvendigt at påvise hvem, der sidder bagved skærmen.

Det er ikke for sent at komme i gang med at udvikle nye løsninger, der sikrer privatlivet på internettet og samtidig sørger for, at mindreårige ikke får adgang til uegnet indhold.

Ja, det kræver investeringer. Men det kræver først og fremmest en vilje til at prioritere dataetik.

Læs også