Bliv abonnent
Annonce
Om  
Marie Bjerre
Per Ove Kogut
Nicolaj Christensen

Digital Hub Denmark får ny administerende direktør

11. oktober 2023 kl. 11.03

Siden den daværende direktør i Digital Hub Denmark, Camilla Rygaard-Hjalsted, valgte at tage afsked med organisationen i starten af 2022, har Nicolaj Christensen ageret konstitueret administerende direktør. 

Men nu er den midlertidige titel blevet til en permanent stilling. Nicolaj Christensen har nemlig sagt ja til at forsætte som Digital Hub Denmarks nye administerende direktør. Det fremgår af en pressemeddelse sendt til Altinget. 

"Jeg er meget glad for, at Nicolaj har takket ja til at lede Digital Hub Denmarks arbejde. Han har vist stærke lederegenskaber og styret Digital Hub Denmark igennem en tid præget af usikkerhed," fortæller bestyrelsesformand i Digital Hub Denmark, Per Kogut, om den nye direktør. 

Digital Hub Denmark er et privat-offentligt samarbejde, der er stiftet og ejet af Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finans Danmark.

Målet for organisationen er at tiltrække og skabe muligheder i Danmark for internationale tech-talenter, startups, virksomheder, investorer og delegationer. Et mål Nicolaj Christensen nu skal stå i spidsen for som administerende direktør. 

"Digital Hub Denmark er en vigtig spiller, til at markedsføre Danmark og danske digitale løsninger. Nicolaj Christensen har i sin tid som konstitueret CEO vist, hvordan hubben kan løse den opgave med stor professionalisme. Nicolaj Christensens udnævnelse som CEO er en god nyhed, og jeg glæder mig til at følge hubbens udvikling i fremtiden," udtaler digitaliserings- og ligestillingsminister, Marie Bjerre, sig om den nye direktør.

Selv fortæller Nicolaj Christensen, der har været i organisationen siden 2019, at "det er med stor ydmyghed, at jeg har takket ja til opgaven". 

Inden sin ansættelse i Digital Hub Denmark var han en central del af Skandinaviens største konference for digitale vækstvirksomheder, TechBBQ, i en periode hvor konferencen voksede fra 650 til 8.000 deltagere.

Christensen har en bachelor i international business and politics fra CBS fra 2014.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026