Kronik

Energistyrelsen: Sådan følger vi op på 5G-handlingsplanen

KRONIK: Regeringen har præsenteret 5G-handlingsplanen, som adresserer fire temaer, der alle er væsentlige for at udrulle 5G hurtigt og effektivt. Her gennemgår Energistyrelsens vicedirektør, Janni Torp Kjærgaard, de fire temaer.

Odense Universitetshospital ser på, hvordan 5G kan styre robotter under laboratorietests. Nye anvendelser kan være det vigtigste tema i 5G-handlingsplanen, mener Energistyrelsen.
Odense Universitetshospital ser på, hvordan 5G kan styre robotter under laboratorietests. Nye anvendelser kan være det vigtigste tema i 5G-handlingsplanen, mener Energistyrelsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Janni Torp Kjærgaard
Vicedirektør, Energistyrelsen

Hvor udviklingen på mobilområdet hidtil især har været drevet af løsninger til den almindelige forbruger i form af smartphones og applikationer, står vi med 5G ved en skillevej, hvor det efter al sandsynlighed bliver forskellige erhvervssektorer, som for alvor vil drive udviklingen.

Det skyldes, at 5G-teknologien vil give markante forbedringer på tre parametre i forhold til de teknologier, der anvendes i dag.

For det første vil vi med 5G se datahastigheder, som vil være op mod 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg og kronikker kan sendes til [email protected]

Det vil i sig selv give nye muligheder for anvendelse af 5G til cloud-baserede løsninger, avanceret video og meget andet.

For det andet giver 5G mulighed for at håndtere mange flere samtidige brugere.

Vi kommer ikke med en pose penge. Men vi kan hjælpe med at få åbnet døre og få sat potentielle samarbejdspartnere sammen

Janni Torp Kjærgaard
Vicedirektør, Energistyrelsen

I en tid, hvor vi for alvor er på vej ind i det smarte samfund, og hvor mere eller mindre alt bliver forbundet til nettet, bliver det en væsentlig faktor, at 5G-nettene kan operere med en massiv konnektivitet.

Mindre forsinkelse på sendte beskeder
For det tredje vil 5G-nettene give en helt anden forsinkelse, også kaldet latenstid, end vi kender fra selv de bedste 4G-net.

Tiden fra en besked er sendt, til den er modtaget, vil med andre ord blive meget mindre end i dag.

Det er ikke noget, som den almindelige mobilkunde normalt vil lægge mærke til i dagligdagen.

Men hastigheden er helt afgørende i forhold til områder, som kræver en meget høj grad af præcision. Det gælder for eksempel i forhold til brugen af selvkørende biler eller til avancerede processer i industrien.

5G-plan sætter fokus på fire temaer
5G-baserede løsninger vil derfor være særligt gavnlige for sektorer, hvor der er behov for en kombination af meget høje hastigheder, høj pålidelighed og mulighed for at opkoble rigtig mange enheder til nettet.

Det kan for eksempel være til automatisering inden for forskellige erhverv, hvor der er eller vil blive behov for en høj grad af automatisering, og hvor der samtidig er krav om en meget høj præcision.

Det kunne eksempelvis være anvendelse af robotter i industrien og på hospitalerne, eller det kunne være i forbindelse med transport og logistik i landbruget, hvor 5G kan åbne muligheder for at gennemføre nye præcisionstiltag.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har for kort tid siden præsenteret en 5G-handlingsplan, som er udarbejdet med bidrag fra blandt andet telebranchen, indholdsbranchen, landbruget, transportsektoren og sundhedssektoren.

Fokus har netop været på, hvordan vi fra det offentliges side kan understøtte den markedsbaserede udrulning.

Handlingsplanen adresserer fire vigtige temaer, der alle er væsentlige, hvis vi skal have en hurtig og effektiv udrulning og samtidig gerne vil have, at de nye muligheder med 5G for alvor kommer i anvendelse: frekvenser, udrulning, regulering og anvendelse.

Læs også

Frekvenser
Det er altafgørende for etableringen af en 5G-infrastruktur, at operatørerne kan få adgang til de relevante frekvensbånd, efterhånden som behovet er der.

Vi har her identificeret fire konkrete handlepunkter i relation til frekvensområdet, som er relevante for at understøtte 5G-udrulningen.

1. Vi har nu med lidt forsinkelse igangsat auktionen over frekvenserne i 700 MHz-, 900 MHz- og 2300-båndene.

2. Energi-, forsynings- og klimaministeren har truffet beslutning om, at arbejdet med auktion over frekvenserne i 3,5 GHz- og 26 GHz-båndene skal igangsættes ud fra en kadence om, at frekvenserne skal være til rådighed inden udgangen af 2020.

3. Vi vil revidere den nationale frekvensstrategi i 2020 for at tage højde for de internationale beslutninger, som forventes at komme ud af verdensradiokonferencen, der holdes i november i år. Det forventes, at der blandt andet vil blive identificeret en række nye frekvensbånd til 5G.

4. Endelig vil vi fra Energistyrelsens side have fokus på at sørge for, at man kan få frekvenstilladelser, når man vil udføre forsøg med 5G.

Udrulning
Overgangen til 5G kræver en udbygning af mobilinfrastrukturen i forhold til i dag, og her arbejder Energistyrelsen også med fire konkrete handlepunkter:

1. Vi skal i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen se på mulighederne for netdeling, da det vil være omkostningstungt at etablere og drive parallelle 5G-net.

2. Vi vil i løbet af 2019 udarbejde en ny vejledning om masteleje til offentlige myndigheder i samarbejde med telebranchen og kommunerne.

3. Vi har igangsat et samarbejde med kommunerne med henblik på at få en mere ensartet sagsbehandling, når teleudbyderne skal ansøge om tilladelse til for eksempel at opstille master eller antenner. Arbejdet skal blandt andet ende ud i en værktøjskasse til kommunerne med best practice-eksempler.

4. Endeligt vil vi inddrage telebranchen og arbejde for at få sat danske fingeraftryk på den tekniske definition af de såkaldte small cells, som Europa-Kommissionen arbejder på. Det er væsentligt for branchen, at definitionen af disse mindre antenneinstallationer bliver gennemskuelige og ikke kommer til at modarbejde bestræbelserne på en hurtig udrulning.

Regulering
En forudsætning for at få en hurtig og effektiv udrulning er en klar og forudsigelig regulering. Derfor indgår regulering naturligt nok som et tredje tema i handlingsplanen.

Arbejdet under dette tema drejer sig groft sagt om netneutralitetsreglerne. 5G giver mulighed for at oprette virtuelle net gennem såkaldt network slicing.

Metoden går ud på virtuelt at opdele et net til flere forskellige formål på en måde, hvor de virtuelle net vil fungere uafhængigt af hinanden.

Det er som udgangspunkt ikke imod EU-reglerne om netneutralitet at anvende network slicing.

Men der er fortsat en vis usikkerhed i telesektoren om, hvor grænsen går.

Som et led i dette arbejde vil vi arbejde sammen med DR og TDC om forsøg med 5G-teknologi til professionel tv-produktion.

Mere bredt vil vi have dialog med relevante interessenter om problemstillingen, og selvsagt også med de relevante EU-organer, hvis der viser sig behov for afklaring på europæisk niveau.

Anvendelse
Endelig er det en væsentlig forudsætning for at få succes med en markedsbaseret udrulning, at mobiloperatørerne relativt hurtigt får nogle betalingsvillige kunder ind i butikken.

Anvendelsen af de nye muligheder, som 5G vil give, er derfor det måske vigtigste tema i handlingsplanen.

Mobiloperatørerne er allerede i gang med en række teknisk orienterede tests af 5G rundtomkring i Danmark, og nu er der også ved at komme fokus på forsøg med, hvordan 5G rent faktisk vil kunne anvendes i forskellige sektorer.

Et godt eksempel på en sådan case kommer fra Odense Universitetshospital, hvor man sammen med en række aktører vil undersøge, hvordan 5G kan bruges til at styre avancerede robotter, når der for eksempel skal laves forskellige typer af tests i hospitalets laboratorier.

Et andet eksempel er fra Padborg Transportcenter, hvor der i samarbejde med andre aktører er planer om at teste 5G-relaterede teknologier allerede senere i år.

Fra Energistyrelsens side vil vi rigtigt gerne understøtte den slags samarbejder.

Vi kommer ikke med en pose penge. Men vi kan hjælpe med at få åbnet døre og få sat potentielle samarbejdspartnere sammen, ligesom vi kan bidrage med vores ekspertise for eksempel i forhold til at få de nødvendige frekvenstilladelser.

Og vi kan hjælpe med at få spredt opmærksomhed om de erfaringer, som kommer ud af de enkelte samarbejder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Janni Torp Kjærgaard

Direktør, Forsvarsministeriets Personalestyrelse
cand.jur. (Københavns Uni., 2004), Master of Public Governance (CBS, 2014)

0:000:00