Erhvervet: Tætbefolkede byområder vil primært opleve det ultrahurtige 5G-net

DEBAT: Det vil koste svimlende summer, hvis et 5G-netværk på høje frekvenser med kort rækkevidde skal gøres landsdækkende. Det er hverken økonomisk eller praktisk opnåeligt, og derfor er vi nødt til at acceptere prioriteringer, mener Dansk Erhverv og IT-Branchen.

Af Poul Noer og Mette Lundberg
Chefkonsulent, Dansk Erhverv, og direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen

Når 5G i øjeblikket fylder debatsidernes spalteplads i diverse medier, drives diskussionen i høj grad af virksomheder og organisationers forståelige ønske om at få adgang til de superhurtige højkapacitetsnetværk.

5G forventes nemlig at give erhvervslivet et digitalt løft og bane vejen for blandt andet yderligere automatisering og brug af kunstig intelligens.

Derimod siges der kun lidt om de tekniske forudsætninger for udrulningen af 5G.

De udgør dog en vigtig nuance i debatten og er nødvendige for at afstemme forventningerne.

Valgt som testområde for 5G
Lad os dog starte med at kippe med flaget.

Teleselskaberne har nemlig både annonceret, at Danmark er valgt som et testområde for 5G-løsninger, og at hele landet forventes at få 5G-dækning i løbet af 2020.

Det tegner rigtig godt for det digitale Danmark.

Samtidig er det dog vigtigt at have øje for, at i hvert fald de landsdækkende 5G-netværk i første omgang vil blive drevet på et af de lavere frekvensbånd, nemlig 700 MHz-båndet.

Det vil gradvis styrke mobildækningen i hele landet og oprettes især ved at opgradere antenneudstyr i eksisterende master.

Men de yder ikke de ekstreme hastigheder, der ofte forbindes med 5G.

Højere frekvensbånd skal på auktion
De ultrahurtige 5G-netværk vil derimod se dagens lys, når de høje frekvensbånd omkring 2,3 GHz snart bliver sluppet løs på en frekvensauktion.

De kan skabe mobilhastigheder, som var det fibernet, men de korte radiobølger har nogle fysiske begrænsninger.

De har nemlig meget kort rækkevidde og har vanskeligt ved at trænge igennem huse, bakker, træer og endda tunge regnbyger.

Udstyret skal derfor stå meget tæt, og denne type 5G-dækning er primært egnet til områder, hvor der er mange opkoblede enheder og brugere.

Ultrahurtigt 5G følger behov
De ultrahurtige 5G-net får vi derfor primært at se, hvor koncentrationen af enheder og brugere er størst.

Det vil sige langs de store infrastrukturkorridorer, i tætbefolkede byområder og industrizoner med for eksempel teknologitunge erhverv.

Men det kan også være lokale 5G-netværk på højteknologiske landbrug eller i en grusgrav med selvkørende køretøjer og maskiner.

Det er derimod svært at forestille sig opstilling af master og udstyr med måske hundrede meters mellemrum på store marker, hvor de vil stå i vejen for landbrugsmaskiner.

Koster svimlende summer
Udrulningen af et 5G-netværk på de høje frekvenser med kort rækkevidde vil desuden koste svimlende summer, hvis det skal gøres på et landsdækkende plan.

Det er ikke en løsning, der er hverken økonomisk eller praktisk opnåelig, og derfor er vi nødt til at acceptere prioriteringer.

Vores erhvervsliv og infrastruktur skal kunne konkurrere med resten af Europa og verden, også med 5G-teknologi, men der vil løbende være en afvejning af efterspørgsel og mulighed for at investere.

Med 5G-nettets forestående udrulning er tiden inde til, at danske virksomheder gør sig klar til at udvikle og teste 5G-løsninger.

Det vil skabe en symbiose mellem udrulning, udvikling og efterspørgsel på 5G.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at staten opretter en 5G-pulje, hvor virksomheder og forskningsinstitutioner kan søge om midler til udviklingsprojekter og 5G-tests.

De aktuelle 5G-frekvensauktioner vil sikre, at der er rigeligt med midler i statskassen til dette formål.

Forrige artikel Styrelser: Digital ruminfrastruktur stiller nye krav til kompetencer Styrelser: Digital ruminfrastruktur stiller nye krav til kompetencer Næste artikel Claus Hjort til kritikere: Ny cyberlov skaber ikke et udemokratisk Danmark Claus Hjort til kritikere: Ny cyberlov skaber ikke et udemokratisk Danmark
  • Anmeld

    Henrik Eiriksson · It-specialist, medlem af Rådet for Helbredssikker Telekommunikation

    Brændglas effekten

    Det som ingen taler om, er måden de planlagte 5G antenner vil virke: ultra-fokuserende, som brændglas. For at overkomme støj-til-signal forholdet der plager nuværende, spredende, antenneteknologier, bruger 5G såkaldt "beam-forming" til at målrette mikrobølgeudstrålingen direkte mod hvert device - og dermed også hver brugers krop. Dette eksponeringsscenarie er helt nyt og grænseværdierne tager ikke hensyn til dette - uanset hvad Sundhedsstyrelsen måtte udtale sig om. De forholder sig kun til gennemsnitsværdier, som vil udviske den omtalte energifokusering.
    Der er pt. fremlagt en teoretisk model for overophedning af hud og vævsskader ved 5G (Kuster et al. 2018). Det er rimeligt at forvente øjenskader også.

Analyse: Digitaliseringens vinde går gennem vindmøllebranchen

Analyse: Digitaliseringens vinde går gennem vindmøllebranchen

Omstilling er ikke noget, man klarer én gang for alle. Det er en fortsat proces, og den bliver ikke lettere med tiden. Selv virksomheder, der løbende udvikler sig, risikerer en dag at nå til et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det.