Forsker: Vi skal tage kritisk stilling til fremtiden for den digitaliserede skole

Af Lucas Cone
Ph.d.-studerende, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

De første måneder af 2020 har vendt op og ned på den danske såvel som den globale økonomi. Men ikke alle sektorer lider under coronakrisen.

I skyggen af de tusindvis af elever og lærere, der over hele verden er blevet hjemsendt på ubestemt tid, nyder de digitale uddannelsesaktører godt af en hidtil uset vækst.

Alene i det første kvartal af 2020 har investeringer i sektoren indbragt godt og vel halvdelen af det, som sektoren tjente i hele 2019.

Men risikoerne forbundet med digitaliseringen af skolen lurer i baggrunden.

Mange løsninger benyttes
Det er ved første øjekast svært at være andet end begejstret for det hav af digitale muligheder, der er blevet stillet til rådighed af virksomheder som Google, Microsoft, Clio, Coursera og Edmodo for at hjælpe skoler gennem krisen.

Der kan være betydelige risici forbundet ved at vende det blinde øje til de længerevarende økonomiske interesser, der følger med den tiltagende brug af privatejede, digitale løsninger.

Lucas Cone
Ph.d.-studerende, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Det kan virke næsten utænkeligt, at vi har kunnet leve uden samtaleplatformen Zoom, afvikle gruppeundervisning uden brug af mutefunktionen i Teams eller sidde i klasseværelser på samme tid, når vi blot kan gå på Youtube og følge undervisningen, når vi har lyst.

Adskillelige lærere har da også noteret, at skolen næppe bliver den samme igen: Når først der er sat strøm til undervisningen, er der ingen vej tilbage.

Set i dette lys er det ikke overraskende, at omsætningen for digitale uddannelsesplatforme – modsat næsten alle andre sektorer under coronakrisen – forventes at vokse med mere end ti procent i 2020.

Det er big business, når det drejer sig om skolernes (digitale) fremtid.

Vend ikke det blinde øje til interesserne
Det er fristende at ignorere de mange penge, der er på spil, når det kommer til brugen af digitale uddannelsesplatforme under den igangværende krise.

Men erfaringer fra forskningen på området antyder, at der kan være betydelige risici forbundet ved at vende det blinde øje til de længerevarende økonomiske interesser, der følger med den tiltagende brug af privatejede, digitale løsninger.

Særligt to punkter er i en dansk kontekst vigtige at huske.

For det første er der spørgsmålet om datasikkerhed. Det er i dag velkendt, at mængden af brugere spiller en central rolle i mange digitale virksomheders forretningsmodeller, hvor ydelser ofte tilbydes kvit og frit mod adgang til brugerdata.

Denne byttehandel accepterer de fleste af os uden de store kvaler. Men det er som bekendt noget andet at gøre det på vegne af børn i skolen – og særligt i et uddannelsessystem, der slår sig op på værdier som transparens, ansvarlighed og medbestemmelse.

Når tingene skal gå hurtigt, har vi det med at sige ja til ting, der sjældent undergår en lige så kritisk behandling, som de måske bør.

Men hensynet til lærere og elevers privatliv og ret til medinddragelse må ikke forsvinde i baggrunden for den digitale eufori.

Faktum er, at vi fortsat er håbløst bagud, når det kommer til regulering af digitale uddannelsesplatforme. Det ændrer coronakrisen ikke på.