Forsker: Googles indtog i folkeskolen er et problem for børns rettigheder

DEBAT: Flere kommuner vil sikre børn i folkeskolen lige adgang til computere og tablets. Når kommunerne køber produkter fra Apple og Google, lurer risikoen for misbrug af børns data, skriver forsker.

Af Lucas Lundbye Cone
Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

Brugen af tablets, computere og lignende digitale redskaber i skolen er de sidste år blevet diskuteret flittigt i de danske medier.

Fra overheads til whiteboards og iPads har politikere og lærere kæmpet for at omstille den danske folkeskole til den digitale virkelighed, som fremtidens børn unægtelig skal navigere i.

Senest har fremvæksten af såkaldte personlige teknologier – såsom smartphones og bærbare computere, der er tilknyttet et enkelt barn – resulteret i heftige diskussioner om, hvorvidt forældre selv skal betale for redskaberne til deres barns skolegang.

Det er med afsæt i sidste problemstilling, at rådmanden for Aarhus Kommunes børn- og ungeudvalg, Thomas Medom (SF) i maj måned fremstillede forslaget om gratis Chromebooks til samtlige af kommunens 23.000 børn fra anden til niende klasse, som Aarhus Kommune i denne uge skal tage stilling til.

"Børns digitale muligheder skal ikke afhænge af forældrenes pengepung," udtalte han til Århus Stiftstidende

Formanden for Skole og Forældre var akkurat som hundredvis af andre interessenter i skolen enig. Børns deltagelse i den digitale skolehverdag bør ikke afhænge af forældrenes velstand.

Det er dette argument, der på kort tid har gjort iPads, Microsoft-tablets og Chromebooks til uundgåelige medspillere i de danske skoler – og som nu også rækker ind i smilets by.  

Uro og manglende koncentration
Den voldsomme eksplosion af teknologier fra Silicon Valleys største virksomheder har fået kloge hoveder i såvel Danmark og udlandet til at påpege farerne ved at tvinge globale produkter ned over en skoletradition, der historisk set har vægtet relationsarbejde og bløde kompetencer.

Disse bekymringer er i stigende grad blevet understøttet af forskning i forholdet mellem læring og digitalisering, der gang på gang viser, at introduktionen af digitale teknologier i undervisningen medfører betydelige risici for uro og manglende koncentration hos eleverne.

Sådanne indvendinger er vigtige for skolens virke. Men det er leverandørerne til kommunernes nye digitale strategi også.

Og særligt én spiller har i de seneste år budt sig til i politikernes ønsker om at garantere en billig og effektiv løsning på den ulige adgang til digitale uddannelsesteknologier: Google.

Google holder det simpelt
At valget af en bærbar computer til elever i stadigt flere kommuner falder på en Chromebook, er langtfra tilfældigt.

Silicon Valley-baserede Google, der lancerede den første Chromebook tilbage i 2011, har i løbet af de sidste fem år satset massivt på uddannelsesområdet.

Idéen bag lanceringen af Chromebooken til skoler var ifølge Googles direktør, Sundar Pichai, at "holde det simpelt". En billig og holdbar computer med begrænsede funktioner, der med udgangspunkt i Googles egne apps – Gmail, Drive, Docs, Sheets, Classroom – kun ville virke med en internetforbindelse.

Den simple idé virkede. Fra dens lancering i 2011, hvor henholdsvis Apple og Microsoft sad på mellem 30 og 40 procent af det amerikanske marked for teknologier i skoler, står Google i dag for mere end 60 procent af samtlige bærbare computere anvendt i USA's skoler.

En lignende udvikling ser ud til at finde sted i Europa, hvor salget af Chromebooks til skoler er steget med mere end 50 procent årligt i løbet af de sidste tre år. På globalt plan sidder Microsoft og Google i dag på mere end 75 procent af samtlige teknologier i uddannelsessektoren.

Som væksten indikerer, er Googles Chromebook et oplagt valg for skoler. Chromebooken er billig, uden for mange funktioner og nem at styre for lærere, der har direkte adgang til elevernes aktiviteter.

I en kommentar til den voldsomme vækst forklarede Google-medarbejder Rajen Sheth til The New York Times, at Chromebook kunne noget, som ingen andre læringsteknologier endnu formåede. Brugerne kan få adgang til dokumenter, uanset hvilken Chroomebook de bruger.

"Det er én af de væsentlige forklaringer på, hvorfor vi tog fart inden for uddannelse," sagde han. "På mindre end ti sekunder kan en studerende tage fat i en Choomebook og være i gang med at bruge den."

Fra Silicon Valley til de danske kommuner
I USA og andre lande har væksten af Google-, Apple- og Microsoft-produkter i uddannelsessektoren forsaget store debatter om privatliv og profit i skolen. Med lave priser på tablets og bærbare computere er grundlaget for disse debatter klart.

Hvis virksomheder som Google ikke tjener penge på salget af hardware – altså de fysiske computere og tablets, som tusindevis af danske børn i dag får stukket i hånden i skolen – hvordan løber det så rundt?

Svaret på dette spørgsmål er naturligvis, data. Google og Apple har begge afvist at afklare den præcise brug af de data, som deres Chromebooks og iPads indsamler om børns aktiviteter i skolen.

Men som påpeget af Bram Bout, der til dagligt leder Googles afdeling for uddannelsesteknologier, indsamler Google blandt andet data om børns placering, aktiviteter samt "detaljer om, hvordan en bruger anvender vores services".

Uklarheder er bekymrende
Manglen på klarhed er bekymrende. Hvad får Google ud af at have adgang til præcise placeringer på, hvor, hvor længe, hvordan og til hvad deres produkter anvendes, når Simone i anden klasse tager sin Chromebook med hjem for at lave lektier til næste dags danskundervisning?

En anden indvending mod brugen af Silicon Valley-virksomhedernes produkter i skolen er spørgsmålet om branding. Uddannelsesforsker Audrey Watters har i sine bøger påpeget, hvorledes virksomheder som Google og Apple systematisk fremmer bestemte aktiviteter og reklamer, der er med til at skabe afhængighed for deres unge brugere.

Set i dette lys er det ikke kun data om læring og undervisning, som virksomhederne får ud af, at deres produkter gøres økonomisk tilgængelige for kommunernes skolebudgetter.

Advarsel til politikerne
Har elever først vænnet sig til at bruge Googles mange apps fra anden til niende klasse, er det svært at forestille sig, at de vil have lyst til at bruge andet, når de engang forlader skolen.

Mangfoldigheden af uklare interesser bør være en advarsel til de danske politikere om, at vi endnu ikke ved nok om de teknologier, der i disse år indkøbes i hobetal til de danske skoleelever.

Silicon Valley er på godt og ondt blevet en uundgåelig del af vores liv. Men det betyder ikke, at vi ikke skal tænke os om, når de går efter vores skoleelever.

Børn har oftest ikke selv valgt, hvad de vil dele, og hvilke produkter de vil lære at bruge og bruge for at lære.

Problemet i 'googlificeringen' af uddannelse handler om meget mere end læring og venskab. Det handler om afhængighed og penge. Det handler om børns rettigheder.

Forrige artikel Konsulent: Stop statens ulovlige it-projekter Konsulent: Stop statens ulovlige it-projekter Næste artikel Dansk IT til DF: Alle skal ikke være programmører Dansk IT til DF: Alle skal ikke være programmører
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivilligt offer for Googles og andre tech-giganters dataovergreb

    Tusind tak til Lucas Lundbye Cone..

    Jeg kan kun give debatindlægget ret, og det er så utroligt vigtigt, at der kommer mere bevidsthed om, hvordan vi og vore børn med politikernes og topembedsmændenes hjælpende hånd manipuleres ind i tech-giganternes storstalde. Så tusind tak.

    Vore politikere taler med to tunger i øjeblikket. Det ene øjeblik advarer de mod algoritmer og tech-giganter - det næste øjeblik forsøger de med udtryk som "brændende platform" (Singularity bullshit) at tvinge borgerne - herunder børnene - til at opgive retten til privatliv af hensyn til iværksættere, medicinalfirmaer, terrorbekæmpelse, betalingsbalance, arbejdspladser. og i praksis - bag kulisserne - er det det seneste hensyn, der vinder.

    Læs disse politiker-opråb og kommentarerne:
    https://www.version2.dk/artikel/tech-bekymrede-politikere-vores-boern-skal-forstaa-algoritmerne-bag-sociale-medier-1088878

    Derefter må man stille sig selv spørgsmålet: Hvis politikerne er så bekymrede, hvorfor fortsætter de så med at sælge land og borgere til tech-giganterne, sådan som f.eks. dette debatindlæg peger på? Hvorfor sælger de undergrunden til datacentre for disse giganter, som stjæler vore privatliv - på trods af utallige påbud og retssager? Hvorfor genner politikere og topembedsmænd borgerne i favnen på tech-giganterne ved at lægge links til disse på offentlige hjemmesider, og lægge forskellige offentlige services ud på disse firmaers tjenester?

    Politiken havde for et par dage siden denne artikel om en indsats mod uhæmmet dataindsamling i Barcelona:
    https://politiken.dk/viden/Tech/art7373471/Barcelonas-v%C3%A5ben-mod-Google-kan-v%C3%A6re-p%C3%A5-vej-til-Danmark

    Så i Barcelona kan det lade sig gøre... Men læg så mærke til denne sætning:
    "SF’s ordfører Lisbeth Bech Poulsen siger, at hun længe har forsøgt at stille flere krav i forbindelse med offentlige udbud. »Men hver gang får vi standardsvaret fra embedsværket, at det må vi ikke for EU. "

    Så vore topembedsmænd lyver for os og for vore politikere? Hvorfor kan det lade sig gøre i Barcelona, men ikke i Danmark, hvor embedsmændene afviser med EU som begrundelse? hvorfor finder vi og politikerne os i det? Er disse topembedsfolk korrupte eller uduelige?

    Mit gæt: Fordi vore topembedsmænd og politikere er alt for gode venner med Silicon Valley, og især Singularity University.

    For et par år siden brugte Erhvervsministeriet mere end 5 millioner på at sende vore topembedsmænd på ugelang luksusrejse til Silicon Valley, herunder Singularity-kulten (det ved jeg fra aktindsigt). De kom hjem opfyldte af den hellige Singularity-ild, fast besluttede på at få disse sindssyge eksponentielle væksttanker implementeret i Danmark (det ved jeg fra aktindsigt).

    Kort efter åbnede Singularity Nordic i København - med ministeren som åbningstaler. Disruptionrådet fik besøg af et kultmedlem. DareDisrupt omkalfatrede Danmark i en bestillingsrapport til KL:
    https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_85157/cf_202/Kommunernes_Teknologiske_Fremtid_-fuld_version-.PDF/
    https://www.version2.dk/artikel/kl-rapport-digitale-visioner-skamroser-cambridge-analytica-1084698
    - man kan blive ved og ved med at remse Singulary- kultens aftryk rundt om i kulisserne i Danmark op, Læs evt. Markus Bernsens "Danmark Disrupted" og Mads Vestergaards "Digital Totalitarisme".

    Singularity University er en kult - en kult, som ikke går ind for demokrati, men for ekspertvælde, menneskets sammensmeltning med robotter, evigt liv (til de rigeste, vil jeg påstå), uendelig velstand (til de rigeste, vil jeg påstå), eksponentiel vækst. Og det er den kult, som i det skjulte har fået voldsomt fodfæste i toppen af Danmark - fordi det er en ideologi, som gavner dem selv - de rigeste og de mest magtfulde.

    Et eksempel er James Lovelock - en af proselytterne - som åbent sætter robotter over mennesker:
    https://politiken.dk/kultur/boger/art7354075/Bare-rolig-folkens-kunstig-intelligens-redder-verden

    Andre af Singularity-kulten mener, at vi skal leve 300 år, og smelte sammen med robotter. Hvis det nogensinde kommer til at blive sandt, så bliver det med sikkerhed kun sandt for de allerrigeste - resten af os skal bare bruges til datagrise og forsøgsdyr - det er derfor, man er så forhippede på at stjæle vore privatliv for enhver pris.

    Hvordan kan det tillades, at regeringen bruger mere end 5 millioner (på et enkelt år - der er med garanti brugt mange flere millioner siden da) på at oplære sine topembedsmænd i en sådan kult, som ikke går ind for demokrati? Ville det være i orden at bruge de beløb på f.eks. Scientology eller Jehovas Vidner, fordi en eller anden minister - eller hel regering - fik den idé?

    I mine øjne - men muligvis ikke juridisk - er det en forbrydelse mod både danske borgere, dansk demokrati og menneskeheden som sådan. I mine øjne - men muligvis ikke juridisk - er det landsforræderi.

    Historien om Google, der nærmest forærer skolevæsnet deres computere - og også giver kommunerne gratis it-kurser, som ledige kan henvises til - er historien om en af de mægtigste tech-giganter, som ad denne vej sætter sig endnu mere på vore liv, vor fremtid, vort demokrati, vores verden, vores privatliv.

    Det er hyklerisk, at vore politikere bavler op om, at børn skal lære at gennemskue algoritmer - NEJ!!! Det er ikke deres ansvar, og ikke engang vi voksne kan gennemskue dem. Derimod er det politikernes ansvar ikke at lade sig bestikke, smøre, beværte og besnakke, at sætte tech-giganterne stolen for døren, og ikke lukke dem ind ad bagdøren, sådan som det sker i debatindlæggets eksempel.

    Disse firmaer er forbrydere, de idømmes bøder den ene gang efter den anden, men finder så bare nye måder at snyde og manipulere os. Så vore politikere skal ikke samarbejde med dem, for man samarbejder ikke med forbrydere. Man smider dem ud af landet!