Debat

Hanne Shapiro: Danmark kan blive internationalt udviklingscentrum for kunstig intelligens

KLUMME: Vores unikke danske forskningskultur giver muligheden for, at Danmark kan blive en slags sandkasse for udvikling af kunstig intelligens-løsninger, skriver Hanne Shapiro, direktør i Hanne Shapiro Futures.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Shapiro
Direktør i Hanne Shapiro Futures

2017 blev året, hvor der ikke var den konference eller det medie, som tog risikoen for en kunstig intelligens-tsunami under kærlig behandling, og disruption blev et hverdagsord og udvandet i betydning. 

Ledende udviklere og forskere som Elon Musk og Stephen Hawking har båret ved til dette bål med grumme advarsler, medens Singularity-folket har prædiket om singularity og abundance for tusindvis af danske virksomhedsledere, iværksættere med mere.

Danmark skal finde sin egen vej og vision for, hvad det er for et samfund, vi ønsker, hvor kunstig intelligens bliver dybere integreret i kritisk samfundsinfrastruktur som sundhed, uddannelse, finans, transport, og der er vi endnu ikke. 

Fakta
Deltag i debatten!

Men som et lille land med begrænsede ressourcer bør vi i høj grad skele til udkommet af international forskning og kommissioner som for eksempel Obama Kommissionen for AI.

Og det er positivt, at der internationalt er kommet flere bud på, hvad det er for problemstillinger, vi skal adressere, og hvad der er for mulige farbare veje, vi kan bringe i spil for udnytte potentialerne i AI og minimere samfundsmæssige risici. 

Måske har vi netop her i Danmark nogle unikke forudsætninger for at placere os på det globale landkort for F&U inden for kunstig intelligens.

Hanne Shapiro
Direktør, Hanne Shapiro Futures

Det kan være med til at kvalificere den danske debat og uden at lande i overregulering, som er en latent risiko, fordi vi har en utilstrækkelig viden om udviklingstendenser inden for specifikke AI-teknologier, og hvordan de faktisk bliver bragt i anvendelse på tværs af brancher.  

Men hvad skal der til, for at vi får et bedre greb om udviklingsretningen? 

En af udfordringerne er, at truslerne om AI gang på gang er blevet fremmanet. Desværre har de færreste af os har vel et nuanceret billede af, hvad teknologierne faktisk kan, og i hvilken retning udviklingen bevæger sig, og selv om teknologierne måske er markedsmodne, hvilke virksomheder er så i gang på forsøgsbasis eller har implementeret en eller flere løsninger, der bygger på AI, og med hvilket perspektiv, som vi kan lære fra?  

Derfor er et af forslagene fra efteråret, som udspringer af Stanford Universitets 100 års projekt om AI, hvor en af de foreløbige konklusioner fra dette projekt og et forskningssamarbejde mellem OECD og Berkeley Universitetet er, at vi de facto har begrænset viden om spredningshastighed i udvikling og anvendelse af AI-teknologier på tværs af brancher og funktionsområder.

For at råde bod på dette har forskerne bag AI 100 års-projektet foreslået, at der bliver skabt et AI Index med det formål at indsamle data om AI på udvalgte områder.

Det kan for eksempel være opstart af nye virksomheder, patenter, antal publikationer, jobåbninger, afholdte kurser inden for AI-teknologier, efterspurgte kompetencer, teknologi-performance med videre. 

Den første Index-publikation kom i 2017 og vil herefter komme en gang årligt med nye indikatorer, i det omfang man finder frem til nye og relevante datakilder.

Et dansk AI Index kunne understøtte policy-prioriteringer og indsatser

Med en titel omtrent lige så mundret som Erhvervsministeriets annoncering efter en disruptionschef introducerede nogle amerikanske senatorer i december et lovforslag, der skal sætte skub i amerikanske initiativer inden for AI.  

Den amerikanske lov: Fundamentally Understanding the Usability and Realistic Evolution of Artificial Intelligence Act of 2017 – eller i kort form  FUTURE of AI giver Det amerikanske Ministry of Commerce ansvaret for at sikre, at der bliver dannet en rådgivende komite med ekspertise, der senest om 18 måneder skal komme med anbefalinger til konkrete initiativer og forslag om regulering, der kan fremme:

  • Jobskabelse og AI, inklusive tiltag til at efteruddanne den amerikanske arbejdstyrke til AI-intensive arbejdspladser 
  • Beskyttelse af privatlivets rettigheder
  • Udvikling af ikke-biased AI

De amerikanske initiativer understreger, at det måske også i Danmark er præmaturt at begynde at tale om, hvordan vi lovgiver inden for kunstig intelligens, al den stund at selv eksperter ikke kan nå frem til en entydig definition af kunstig intelligens. 

En ny rapport fra AI Now Instituttet er blot et af flere bud på, hvordan man igennem blød regulering ved for eksempel at øge bevidstheden om, hvordan bias kan opstå i udviklingen af AI-systemer, og nødvendigheden af at etiske guidelines bliver styrende for udviklingen af offentlig AI-infrastruktur.

The Future of LIfe Institute og the Oxford Internet Institute er blot to eksempler på miljøer, der har udviklet guidelines for, hvordan vi som samfund på den korte bane kan fremme en mere transparent og etisk forsvarlig udvikling af AI-applikationer gennem formulering af krav til udviklingsmetoder, herunder brug af tredjepartsleverandører. 

Lad mig illustrere det med en historie fra det virkelige liv. En skadestue på et amerikansk hospital testede et AI-baseret system, der kunne identificere patienter i højrisikozonen for at udvikle komplikationer ved en lungebetændelse. 

En læge med en astmapatient opdagede, at astmapatienter var klassificeret som tilhørende lavrisikogruppen. Det undrede den erfarne læge, men ikke da hun fik set nærmere på træningsdataene.

Formelt set var de rigtige, men systemet tog bare ikke højde for, at patienter med astma som hovedregel indlægges, når de får en lungebetændelse, og det reducerer antallet af komplikationer markant sammenholdt med et tilfældigt udsnit af befolkningen.

Det kunne være gået grueligt galt, hvis man i planlægning af fremtidig praksis ikke havde haft en fagprofessionel med i udvikling og test, som også forstod sig på data, men det er langtfra altid tilfældet, og vi har endnu til gode at se, at dataforståelse integreres i for eksempel de professionsrettede uddannelser. 

Kate Crawford fra Microsoft er en af de forskere, der har beskæftiget sig mest med de samfundsmæssige aspekter af kunstig intelligens. Hun ser det som helt afgørende, at vi bliver nødt til at gentænke forskningen og udvikling inden for kunstig intelligens. 

Ganske vist har vi set store fremskridt inden for den tekniske forskning, men det er sket på bekostning af, at  den tværfaglige forskning om kunstig intelligens har fået lov til at sove tornerosesøvn.

Ikke kun i Danmark, men internationalt, er der opbygget få tværfaglige forskningsmiljøer, som ud fra, hvad Kate Crawford kalder for et socialt systemisk perspektiv, har sat lup på latente muligheder og risici endsige bidraget til at udvikle en vision om, hvad det er for en udviklingsretning, vi ønsker, at investeringer i kunstig intelligens skal styrke.

Måske har vi netop her i Danmark nogle unikke forudsætninger for at placere os på det globale landkort for F&U inden for kunstig intelligens. Nogle af byggestenene er, at vi har stolte traditioner for udvikling og innovation gennem offentlig-private partnerskaber baseret på principper om brugerdreven innovation.

Vi har desuden udviklet en ledelses- og medarbejderkultur, som har gjort, at forskning og udvikling ikke kun finder sted i dertil indrettede laboratorier og forskningsafdelinger, men gennem tværfagligt samarbejde og med involvering af kunder og brugere.

Vi har derfor forudsætninger for at skabe en ny type af tværfagligt forsknings- og udviklingsmiljø, der kan understøtte, at Danmark bliver et internationalt centrum og sandkasse for at skabe nye tilgange til udvikling- og testmetoder af AI-løsninger, der allerede nu er ved at blive integreret inden for samfundskritiske områder som sundhed, uddannelse og finans.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Shapiro

Direktør, Hanne Shapiro futures

0:000:00