Camilla Hersom blev på et gruppemøde mandag formelt valgt som formand for Radikales folketingsgruppe. Hun har været konstitueret på posten siden juli, hvor Christian Friis Bach blev ny leder af FN's økonomiske kommission for Europa (UNECE). Han udtræder derfor af Folketinget.
"Så blev jeg formelt valgt som ny formand for Radikale Venstres folketingsgruppe. Tak for tilliden! Glæder mig!" skriver hun på sin Facebook-profil.
Hersom overtager desuden Friis Bachs post som finansordfører.
Andreas Steenberg fortsætter som gruppenæstformand. Derudover blev Marlene Borst Hansen valgt som gruppesekretær og dermed medlem af gruppeledelsen.
Helle Løvgreen Mølvig, der afløser Christian Friis Bach, bliver kommunal- og kirkeordfører. Hun bliver desuden ordfører for landdistrikter og øer samt Grønland og Færøerne.
Den samlede oversigt over Radikales ordførerskaber:
- Camilla Hersom: Gruppeformand og finansordfører
- Andreas Steenberg: Gruppenæstformand, trafikordfører, klima- og energiordfører, ordfører for fødevarer og landbrug
- Helle Løvgreen Mølvig: Kommunalordfører, kirkeordfører, ordfører for landdisstriker og øer og ordfører for Grønland og Færøerne
- Ida Auken: EU-ordfører, erhvervsordfører og Christiania-ordfører
- Jeppe Mikkelsen: Retsordfører, it-ordfører, ordfører for højskoler, efterskoler og friskoler
- Liv Holm Andersen: Boligordfører, ligestillingsordfører, ordfører for uddannelse, forskning og innovation og ordfører for nordisk samarbejde
- Lone Loklindt: Miljøordfører, fiskeriordfører, udviklingsordfører, handelsordfører, menneskerettighedsordfører og medlem af Præsidiet
- Lotte Rod: Socialordfører, integrationsordfører og ordfører for børn og undervisning
- Marlene Borst Hansen: Gruppesekretær, udlændingeordfører, kulturordfører, idrætsordfører og sundheds- og psykiatriordfører
- Nadeem Farooq: Arbejdsmarkedsordfører, skatteordfører, ordfører for iværksætteri og ordfører for hovedstaden
- Zenia Stampe: Udenrigsordfører, forsvarsordfører, medieordfører og grundlovsordfører
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet



















