Institut for Menneskerettigheder: Sæt ansigtsgenkendelse på pause

DEBAT: Vi kender ikke konsekvenserne af at bruge ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse endnu. Regeringen bør holde sig fra at indføre mere ansigtsgenkendelse her og nu, skriver Louise Holck.

Af Louise Holck
Vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

”Jeg har jo ikke noget at skjule, så hvis det kan gøre politiets arbejde nemmere, hvorfor så ikke,” lyder det ofte, når talen falder på overvågning af danskerne.

Men overvågning handler ikke bare om dig og mig.

Det handler om vores allesammens ret til privatliv.

Og om, hvad det gør ved vores samfund, hvis privatliv ikke længere er muligt.

Derfor mener Institut for Menneskerettigheder, at regeringen bør lade være mere at tage skridt mod at indføre mere ansigtsgenkendelse her og nu.

Vi har ganske enkelt endnu ikke overblik over de menneskeretlige konsekvenser.

Det skal tjene et legitimt formål
At bruge ansigtsgenkendelse er et indgreb i retten til privatliv og beskyttelsen af personoplysninger, fordi ansigtet ligesom DNA er personfølsomme oplysninger.

Staten kan kun gøre indgreb i dit privatliv og dine personlige data, hvis det tjener et legitimt formål og er proportionalt. At bruge ansigtsgenkendelse til at fange en terrormistænkt er for eksempel mere proportionalt, end hvis det bare er til at fange en cykeltyv. 

Debatten er kommet op, fordi Københavns Politi har efterlyst ansigtsgenkendelse som en smutvej til at fange flere forbrydere.

Det skete kort efter, at justitsministeren havde præsenteret en omfattende trygheds- og sikkerhedspakke, der vil gøre det lovligt at sætte overvågningskameraer op på gader og stræder og give politiet adgang til kameraer hos offentlige myndigheder og private.

Omkring 1,5 millioner kameraer filmer os i forvejen rundt omkring i landet.

Får politiet mulighed for at få adgang til flere overvågningskameraer, som regeringen foreslår, og sætter vi ovenikøbet ansigtsgenkendelse på, vil det risikere at føre til masseovervågning.

Regeringen fremhæver gang på gang tryghed for danskerne som primært mål.

Men at passe på danskerne handler også om at passe på adgangen til, at vi frit kan bevæge os rundt, uden at nogle overvåger vores privatliv.

Kan true vores forsamlingsfrihed
Faren for at overvågning vil underminere vores forsamlings- og ytringsfrihed lurer også lige om hjørnet.

Politiet filmer allerede personer i større forsamlinger, men med ansigtsgenkendelse bliver overvågningen langt mere intens.

Det vil være bekymrende, hvis borgere lader være med at tage til en demonstration, fordi de frygter for identifikation og dataindsamling. Blandt andet derfor har FN-specialrapportører advaret mod brug af ansigtsgenkendelse.

Sidst, men ikke mindst, er der spørgsmålet om tekniske og retssikkerhedsmæssige udfordringer.

Dermed ikke sagt, at man aldrig kan indføre ansigtsgenkendelse. Man bruger det allerede i for eksempel Københavns Lufthavn – men det er til specifik, afgrænset brug, der handler om at tjekke rejsendes pas.

Vi kender ikke de menneskeretlige konsekvenser af at bruge ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse endnu, men på internationalt og europæisk plan pågår netop undersøgelser af teknologiens mange risici for menneskerettighederne.

Vi skal træde varsomt, når vores mest basale menneskerettigheder er i spil.

Så opfordringen til regeringen er herfra: Tryk på pauseknappen.

Forrige artikel Det Kriminalpræventive Råd: Tv-overvågning forebygger sjældent kriminalitet – det gør mennesker Det Kriminalpræventive Råd: Tv-overvågning forebygger sjældent kriminalitet – det gør mennesker Næste artikel Prosa: Vilkårlig masseovervågning af alle borgere er et vildspor Prosa: Vilkårlig masseovervågning af alle borgere er et vildspor
Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

NY VERDENSORDEN: Koncentrationen af magt hos få teknologivirksomheder er i gang med at ændre verden. Virksomhederne er ikke en aktuel trussel, men de har en hidtil uset magt til at påvirke politik nationalt og globalt, konstaterer Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny udgivelse.