It-ekspert: Tvangsdigitaliseringen har efterladt borgerne sårbare overfor for svindel

Danmark har gennemført en tvangsdigitalisering i et tempo, som intet andet land i Europa har kopieret.
Alt fra lægekontakt og medicinfornyelse til skat, pension, bankindberetninger, skolekommunikation og sociale ydelser kræver i dag digital adgang. Man kan ikke fravælge systemerne, og man kan ikke længere bevare sin retssikkerhed uden dem.
Det er digitalisering uden sikkerhedsnet. Den er gennemført ud fra et administrativt ønske om effektivisering, men uden realistisk forståelse for borgernes kompetencer og uden en teknisk infrastruktur, der kan modstå det trusselsniveau, vi står i.
Resultatet er ikke et moderne, sikkert Danmark, men et samfund, hvor almindelige borgere er gjort langt mere sårbare end før.
Staten har skabt en digital motorvej – men glemt autoværnet, nødsporene og skiltene, og har dermed åbnet en ladeport for svindlere, hackere og organiserede kriminelle.
Digital svindel eksploderer
Finans Danmarks årlige opgørelser viser, at digitalt bedrageri aldrig har været mere omfattende.
Danmark ligger i toppen af digitalisering – men også i toppen af digital udsathed.
John Foley
Stifter af den uafhængige rådgivnings- og it-sikkerhedsvirksomhed Copits
Phishing, vishing, falske e-Boks-beskeder og manipulerede MitID-godkendelser vokser år for år, og tabene løber samlet op i trecifrede millionbeløb årligt. Hertil kommer store mørketal.
Rigspolitiet bekræfter udviklingen: Digitale bedragerier udgør nu hovedparten af alle økonomiske forbrydelser. Særligt spoofing – hvor kriminelle ringer fra numre, der ser ud som Skattestyrelsen, politiet, banken eller kommunen – er eksploderet.
Vi ser også en ny tendens: ét enkelt misbrugslogin til MitID kan bruges til at ændre NemKonto, optage lån, tilmelde betalingsaftaler eller indsende falske ansøgninger.
Det er systemopbygningen, ikke borgeren, der er problemet.
Samtidig rammes Danmark nu af en mængde DDoS-angreb mod kommunale hjemmesider, Digital Post, e-Boks og MitID-relaterede tjenester. Når disse systemer ligger nede, forsvinder adgangen til myndigheder og sundhedsdata – uden analog nødløsning.
Myndighedernes svar? "Vær opmærksom." Men gode råd beskytter ingen
Når svindlen sker, lyder myndighedernes standardreaktion:
"Vær opmærksom."
"Klik ikke på ukendte links."
"Lad dig ikke snyde."
Danmark er et sikkerhedsmæssigt bagtropsland
Problemet er, at borgeren ofte ikke kan vide, at det er svindel. De falske beskeder er professionelt udformet, spoofede opkald ser ægte ud, og login-portaler er grafisk identiske med offentlige løsninger.
Hvis digitalisering skal være et fremskridt, må staten tage ansvaret tilbage.
John Foley
Stifter af den uafhængige rådgivnings- og it-sikkerhedsvirksomhed Copits
Gode råd stopper ikke kriminelle. Når staten tvinger borgerne ind i digitalisering, følger et ansvar: Staten skal beskytte borgerne – ikke blot rådgive dem.
De største svagheder er:
- Ingen central DDoS-beskyttelse, selvom andre EU-lande har det
- Ingen national overvågning af digitale angreb
- Ingen effektiv beskyttelse mod spoofing
- Ingen analog nødkanal
- Ingen samlet sikkerhedsarkitektur.
OECD og EU peger på samme paradoks: Danmark ligger i toppen af digitalisering – men også i toppen af digital udsathed.
Staten skal tage ansvar
Hvis digitalisering skal være et fremskridt, må staten tage ansvaret tilbage.
Digitalisering kan skabe store fordele. Men kun hvis sikkerheden følger med. I dag er alle danskere afhængige af digitale systemer, de ikke kan fravælge, og som de ikke kan beskytte sig imod.
Derfor kræves et sporskifte:
- Central teknisk beskyttelse
- En sikkerhedsarkitektur, der tager udgangspunkt i borgeren
- Et digitalt beredskab, der virker i kriser
Digitalisering handler ikke om teknologi – men om tillid.
Hvis Danmark vil være digitalt, må Danmark også være sikkert. Det ansvar ligger hos staten.
Artiklen var skrevet af
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
- Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre
- Det er symbolpolitik, når politikere vil forbyde sociale medier for unge, mens de selv har et absurd overforbrug
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet



















